Foto: Broen // Maria Gossé

Denne weekend bød på dejlig musik i både den rockede, poppede og electro-synthede afdeling, og der er masser at varme sig på i det grå og kolde efterårsvejr. Her er de 5 mest essentielle udgivelser fra denne weekend. 

Kllo – Backwater

Australske Kllo udgav i fredags deres debutalbum Backwater. Duoen, som består af Chloe Kaul og Simon Lam, laver en god blanding af tilbagelænet og sommerlig men også mørk electropop.
Deres musik giver både lytteren en følelse af soven sommerdag blandet med en feriebys natteliv, og det er generelt rigtig godt til at drømme sig væk med.
Duoen har tidligere udgivet EP’erne Cusp i 2014 og Well Worn i 2016, og er altså nu ude med deres debutalbum.

Fugleflugten – Bølgevækker (EP)

Det danske rockband Fugleflugten har efterhånden fået godt med luft under deres musikalske vinger, og i fredags udkom de med deres debut-EP Bølgevækker, som vores anmelder var rigtig godt tilfreds med.
Gruppen spiller egentlig rimelig klassisk rock, men deres musik er særlig karakteristisk ved dets formopbygninger og modige spring i dynamik. Dette er selvfølgelig toppet med Rasmus Ydes stemme, som aldrig stopper med at forundre.
Fugleflugten har for nylig indspillet en livesession på Café Halvvejen, som bliver udgivet nummer for nummer, med en hel koncertudgivelse til sidst.
Desuden spiller de en del koncerter live i efteråret ovenpå deres albumudgivelse, og du kan blandt andet opleve dem som support for Fribytterdrømme Train den 4. november og Store VEGA den 11. november.

Jessie Ware – Glasshouse

Der er dømt RnB-ballader af den helt store kaliber på Jessie Wares album Glasshouse, som udkom i fredags. Den London-baserede sangerinde blev først kendt gennem sine produktioner med kunstneren Sampha i 2011 og 2012, inden hun udsendte sit første materiale i eget navn. Siden har hun udgivet tre albums, hvoraf Glasshouse er det seneste. Hendes musik indeholder elementer af både electronica, RnB, house og pop, og hendes voluminøse vokalarrangementer og tunge backbeats er i højsædet.

Off Bloom – Lover Like Me

Den danske, elektroniske og synthpoppede trio Off Bloom udgav i går, søndag, deres EP Lover Like Me. Med den udgivelser er der lagt op til sommerlige, electrohits af samme succesfulde skuffe, som Off Bloom før har vist, de kan levere. Trioen har haft nogle år fyldt med medvind, som blandt andet kunne mærkes i sommers, hvor de åbnede årets Northsideog mon ikke succesen fortsætter med dette album.
I efteråret sidste år var de Ugens Upcoming hos os, hvor de besvarede nogle spørgsmål om dem og deres musik, så du kan blive endnu klogere på den danske hittrio

Læs også  mono mono udgiver minimalistisk single og mærkværdig musikvideo

Broen – I <3 Art

Det norske eksperimentende popband Broen udgav i fredags deres andet album I <3 Art via pladeselskabet Bella Union.
Bandet er kendt for deres farverige og spektakulære liveshows, hvor de sætter fokus på livets positive og festlige sider, som musikken kan være med til at fremhæve.
Også indspillet er Broens musik poppet og positiv, men den indeholder samtidig mørke og dystre stemninger, der blandet med denne psykedeliske fest bliver til utrolig legende og medrivende lydeksperimenter.
Tidligere i år var de Ugens Upcoming hos os, og her kan du lære den norske gruppe endnu bedre at kende, og blive klogere på dem og deres musik.

Læs også  Norske Johannes Holtmon er ude med den melankolske og jordnære "Ett Sekund"