Foto: Sara Lindbæk

Waxahatchee, som er Katie Crutchfields alias, kom onsdag den 28. september forbi Lille VEGA med hendes nyeste album Out in the Storm.

Waxahatchee – Lille VEGA
4 Anmeldelse
Anmeldelse

Waxahatchees meget personlige historier på albummet handler kort fortalt om et forhold, der endte med at blive destruktivt, og om hvordan de mindste problemer kan vokse og ende med at blive store uoverskuelige problemer for forholdet til en anden person.
Dette anmelderroste album endte med at udgøre hoveddelen af alle sangene på hendes setliste med enkelte sange fra tidligere skæringer som “La Losse” og “Under A Rock” fra Ivy Tripp og “Misery Over Dispute” fra Cerulean Salt.

Setlisten blev sat i gang med sangen “Recite Remorse”, der fungerede som en stille og følsom start på koncerten. Waxahatchee der hovedsageligt kunne ses med en guitar i hænderne under koncerten, startede med at synge direkte til publikum over en synthfigur, der blev spillede af hendes tvillingesøster Allison Crutchfield. Sangen fungerede meget godt som en del af den udvikling man kunne finde under hele koncerten, hvor udtrykket blev mere og mere udadvendt, som aftenens koncert skred frem.

Læs også  Mammút + Broen - Ideal Bar

En af Waxahatchees forcer i hendes musik har altid været hendes sublime blanding af den introverte selvrefleksion og den udadvendte erklæring mod en anden person eller omstændighed. Musikalsk set blev dette udtrykt særdeles godt. Dette kunne enten komme i form af den 90’er-inspirerede dynamiske stille-kraftig-stille sangstruktur, eller ved at enkelte sange fik lov til at have få instrumenter, indtil den næste sang præsenterede 3 brølende guitarer. Dette blev især tydeligt i en sang som “Sparks Fly”, hvor bandet startede med at spille en stille og mere indadvendt version af sangen, inden hele bandet præsenterede en version af sangen, der stak i den modsatte retning.

Flot men anonymt

Som nævnt var der en god udvikling i koncerten, og sangene var godt valgt ud. Den næstsidste sang “No Question” der stod som en af de letteste sange at katagorisere under genrebetegnelsen “rock” denne aften, formåede med sine tre guitarer og meget letgendkendelige riffs at være klimaks til denne aften på Lille Vega. Efter de spillede “Peace and Quiet”, der var sidste sang i den ordinære setliste, vendte de tilbage for at spille to ekstranumre heriblandt “Under a Rock”, der vakte jubel hos enkelte tilskuere.

Læs også  Svenske Sam Seg udgiver smittende popsang

Bandet var godt sammenspillet, og der var en god energi fra scenen og ud til publikum. Bandet der talte 5 medlemmer indkorporerede trommer, guitar, bas og Katie Crutchfield på vokal og nogle gange enten elektrisk eller akustisk guitar. Hendes tvillingesøster Allison Crutchfield spillede enten guitar eller synthesizer, og var derudover også opvarmning til Waxahatchees koncert.
Bandet sørgede alt i alt for en god baggrund til Waxahatchees karakteristiske vokal.

Læs også  Den danske duo Still The Man debuterer med grungeperlen "Only Logic"

Mens der var en god forbindelse mellem bandet og publikummet når sangene blev spillet, var bandet og Waxahatchee mere anonyme ved pauserne mellem sangene. Der var ikke meget kommunikation fra scenen udover enkelte lavmælte tak. Koncerten var rigtig god, men det var en smule ærgerligt at de meget personlige sange ikke blev præsenteret, men blot spillet ud i en ren strøm. Der manglede lidt fra bandets side, for at man kunne få en mere overbevisende koncertoplevelse. Men når bandet gik i gang, var man dog ikke i tvivl om at Waxahatchee er en fantastisk og formidabel sangskriver med gode tekster og melodier.

Koncerten var godt sat sammen, og havde et godt og logisk flow til tempoet på aftenen. Det musikalske niveau var man derfor ikke i tvivl om, og derfor var hele koncerten en positiv og en god oplevelse.