Foto: STOCK // PR

Innovative Music Management er forløbet for dig, der går med en drøm om at få en finger med i spillet i musikbranchens mange facetter. Husk ansøgningsfristen den 22. oktober. 

Det kan være svært at få en fod indenfor i musikbranchen, som har ry for på én gang at være attraktiv og ret kompliceret.
Innovative Music Management favner bredt på tværs af hele branchen, og forløbet kan hjælpe dig med netop at få foden indenfor, hvad end du vil være manager, bookingagent eller arbejde på et pladeselskab.

Forløbet har ry for at samle ildsjæle, der alle har til fælles, at de ønsker at udvikle sig, lære andre mennesker at kende, og overordnet set at få et bedre kendskab til musikbranchen.
Indtil videre tæller vores artikelserie om både tidligere og nuværende kursister interviews med Sharin Elvira Christiansen, Lauritz Heegaard Rasmussen, Nicolas Blix Olsen, Katrine Ravn og Stefan Pedersen, og hvis forløbet lyder som noget for dig, kan du via innovativemusic.dk indsende din ansøgning og læse meget mere om forløbet.

Læs også  Marika Hackman annonceres som support på Alt-J's Europa-turné

Innovative Music Management bliver i starten af det nye år afholdt i både Roskilde og Aarhus, og fristen for ansøgninger er søndag den 22. oktober kl. 24.00.