Foto: PR

I slutningen af september udgav den danske sangskriver Heimatt sit andet album The Greatest Story. Forud for kunstnerens koncertturné i februar næste år kan du nu se en livevideo til titelsangen fra albummet.

Dansk/norske Magnus Grilstad har under synonymet Heimatt udgivet musik siden 2014. Her han smidt en EP og sit debutalbum med det forfærdeligt lange navn With You I Will Dance All the Way Through The Night. I Will Tie Your Hands and Go Blind. If You Just Let Me på gaden.
I september i år udgav han så sin anden plade, som både indeholder en næsten helt ny konstellation i hans band og en ny lyd, hvor de mere indie-poppede elementer er i fokus frem for første albums folk-univers.

Læs også  Ugens Upcoming: Fieh

I anledningen af albumudgivelsen gav Heimatt release-koncert på Jazzhouse, som vores anmelder kvitterede med 4,5/5 stjerner. Heimatts live-koncerter har generelt ry for at være rigtig gode, og der er derfor god grund til at glæde sig til februar, hvor bandet tager på turné rundt omkring i Danmark. tidligere har de rejst rundt med deres musik i især Tyskland, men kommer altså hjem en tur næste år, hvor deres turplan ser således ud:

Læs også  Rhye annoncerer nyt album og udgiver singlen "Count To Five"

Den 2. februar – 1000fryd, Aalborg
Den 3. februar – URT, Thisted
Den 9. februar – Templet, Lyngby
Den 10. februar – Atlas, Aarhus
Den 15. februar – Bygningen, Vejle
Den 16. februar – Von Hatten, Randers
Den 17. februar – Studenterhus, Odense
Den 22. februar – Sønderborghus, Sønderborg
Den 23. februar – Pavillionen, Grenå
Den 24. februar – DR Koncerthuset Studie 3, København

Nu kan du som sagt få en forsmag på Heimatts live-shows med deres nye livevideo til titelnummeret “The Greatest Story”. Videoen følger Magnus Grindsted med sit band både før og under en koncert, og med det stemningsfulde, indie-rockede nummer som akkompagnement giver videoen et fint indblik ind i Heimatts univers.

Læs også  Frost Festival 2018 annoncerer First Hate og Blaue Blume til minifestival

“The greatest story of our time lies ahead” synger Heimatt. En meget fin spådom om bandets kommende turné og mange live-oplevelser.

Se livevideoen her: