Foto: Nikoline Skaarup
Scene: Grøn Scene
Dato: Fredag den 9. juni kl. 15.15

Svenske Veronica Maggio har skabt sig et navn med sine medrivende, svensksprogede sange, der er gået lige i hjerterne på det danske publikum, som i dag har glæden af at opleve hende på NorthSide Festival.

Der tynger en mørk bye over festivalpladsen i Ådalen. Veronica Maggio og hendes band er alle iklædt røde klæder, der skinner igennem de mørke regnjakker blandt publikum.

De er fokuspunktet, men alligevel formår de aldrig helt at få mig og resten af de fremmødte med. Musikken er gardin pop og Maggios vokal er ligeså lys og ren som hendes væsen, men koncerten er en kende kedelig.

Jeg mangler power og energi fra scenekanten. Musikerne synes at være i sin egen bobbel, og publikum ikke overbevist.

Læs også  Frank Carter & The Rattlesnakes - Copenhell 2017

Sangene er svære at adskille fra hinanden, men hits som “Måndagsbarn” og “Jag Kommer” får regnen til at være en mindre faktor i et kort øjeblik, hvor der bliver gjort plads til regndans, plask og fjol med sidemakkeren. Det er dog ikke vedvarende, og jeg må desværre, efter 45 minutters koncert, konstatere, at dansetrykket, der ligger i min krop, ikke bliver indfriet til denne koncert.

Læs også  Frank Carter & The Rattlesnakes - Copenhell 2017

Veronica Maggios musik fejler ingenting, men med silende regn og et ensformig repertoire resulterer koncerten i et langtrukken antiklimaks, der aldrig lykkedes at gøre det helt særlige indtryk.

Anmeldelse