Foto: Søren Degn
Scene: Bøgescenerne
Dato: Lørdag den 12. august kl. 23.30

Der var lagt op til en regulær hitparade, da Ukendt Kunstner, i form af Hans Phillip (rap) og Jens Ole (produktion), skulle spille. Det var, hvad der muligvis bliver Ukendt Kunstners største koncert nogensinde (de er stoppet, men ikke helt stoppet), da de for femte år i træk skulle spille på Smukfest. Det var dog første gang på Bøgescenerne og noget af en opgradering for duoen der, som forsanger Hans Phillip sagde, første gang spillede foran 70 mennesker i P3-teltet.

Ukendt Kunstner – Smukfest 2017
4 Anmeldelse
Anmeldelse

Det var min første koncert med Ukendt Kunstner, selvom jeg har hørt deres musik siden debut-EP’en Hælervarer fra 2012 og har været fan siden dennes opfølger Neonlys i 2013. Et album med en lyd, der på mange måder har været et slags soundtrack for min generation, i hvert fald i min omgangskreds.

Læs også  Get Your Gun - Doubt Is My Rope Back To You

Til deres optræden på Bøgescenerne var numrene “Neonlys” og “Fucking nummer” fra netop Neonlys da også de sange, som publikum brølede mest med på, og samtidig også de numre, hvor sceneshowet gik fra det ordinære til det festlige. På “Neonlys” blev der tyret et ton konfetti ud over publikum og på “Fucking Nummer” kom pyroshowet til sin ret med en dansende Hans Phillip bagved.

Og netop Hans Phillip er værd at fremhæve, når det kommer til at stå på en scene. Han er en, ud af ikke særligt mange, der formår både at rappe med varierede flows og stilarter, og en af de rappere, der kan synge, uden at det lyder falsk eller forsøgt presset igennem.

Til denne optræden var det dog heller ikke rappen, der var i centrum, men Hans Phillips sangstemme, der kørte over det ret tydelige backingtrack. Det skal ikke forstås som kritik. Det fungerede nemlig, og jeg tænkte under hele koncerten, at jeg ikke var til en rap-koncert, men til en koncert, hvor det var følelserne, der var i centrum. Det blev især manifesteret ved numrene “Soma” fra albummet Den Anden Side og “Guld Og Diamanter” fra Neonlys. Følelserne blev dog ind imellem afbrudt, eksempelvis med energiudladningerne “Lige Nu” og især “Stein Bagger”, hvor Ukendt Kunstner havde deres eneste gæst, Sivas, med på scenen.
Desværre faldt Sivas gæsteoptræden fuldkommen til jorden, da der enten ikke var lyd i mikrofonen, eller da han bare ikke kunne ramme takten. Sivas er i øvrigt også med på nummeret “Lige Nu”, men det var han ikke under denne koncert, og symptomatisk for koncerten var, at man savnede flere gæster, herunder Kesi. Ukendt Kunstner har mange stærke features på deres numre, men kun Sivas fandt vej til scenen – og kun under ét nummer.

Læs også  Courtney Barnett & Kurt Vile - Lotta Sea Lice

Noget, som mange har undret sig over, er, at Ukendt Kunstner i december sidste år annoncerede, at de ville stoppe, men stadig har spillet koncerter sammen lige siden. Jeg fristes til at tænke, at de har taget en tur mere for pengenes skyld, og fred være med det, men det påvirkede i min optik koncerten, som aldrig blev den helt store fest, som den helt sikkert havde potentiale til – Især når man tænker på, at det nok blev det største publikum, de kom til at stå over for.

Læs også  Lowly - Brønshøj Vandtårn

Jeg vil dog stadig sige, at Ukendt Kunstner har formået at skabe noget helt unikt. Der er så mange elementer i teksterne og i Jens Ole McCoys produktioner, som mange, der elsker den urbane lyd, kommer til at savne.

Anmeldelse