Præsenteret i samarbejde medtunecore_black_on_white

Foto: PR

Ugens Upcoming er i denne uge den franske multiinstrumentalist Jerome Amandi, der går under kunstnernavnet Talisco.

Vi har tidligere nævnt Talisco i en af vores ugentlige opsamlinger af hvad der sker på YouTube, men derudover er han endnu ikke et kendt navn herhjemme. I hjemlandet Frankrig har Jerome Amandi, som hans borgerlige navn lyder, dog fået skabt sig et navn med sin organiske indiepop, der kombinerer elementer fra guitarrocken og afrobeat til at skabe sine livsglade melodier.

Amandi udgiver sit andet album Capital Visions den 27. januar, der tager samme musikalske udgangspunkt som det, han før har bevæget sig i, men denne gang med inspiration hentet fra Los Angeles, hvor han for nylig er flyttet til, og byens vibrationer, glamour og liv.

Vi har spurgt ind til Taliscos drømme, inspirationer og musikalske liv. Læs hans svar herunder:

1. Hvem er Talisco? 
Talisco er mig, Jerome Amandi. Jeg har taget pseudoet Talisco, der er en hyldest til nogen, som var tæt med mig da jeg var barn. Jeg har spillet musik siden jeg var 11 år gammel; jeg startede med guitaren, men begyndte hurtigt at omgive mig med maskiner og andre instrumenter. Jeg kan godt lide at opbygge og forestille mig mine lyde. Jeg blev signet til et pladeselskab for to år siden.

2. Hvordan ville du beskrive din lyd?
Det er ikke nemt at beskrive eller sælge din egen musik til et andet menneske. Da jeg var lille sang min spanske bedstemor meget, det var min første inspiration. Jeg synes, at min musik er rock, råt og direkte.

3. Hvordan og hvornår startede du med at spille musik?
Jeg fik min første guitar da jeg blev 11. Jeg skrev mine første sange da jeg var 13. Talisco var en logisk fortsættelse.

4. Kan du fortælle os om den proces der foregår, når du laver musik?
Jeg indspillede en stor del af albummet (Capital Visions, der udkommer den 27. januar, red.) derhjemme i mit hjemmestudie. Jeg ville have noget nyt, noget fysisk, emotionelt og råt. Jeg brugte et maximum af instrumenter – gamle synthesizere, vintage trommer og guitarer – til at skabe en autentisk og personlig lyd.

5. Hvilke musikere/bands har haft størst indflydelse på dig?
Det er svært at vide, for jeg lytter til meget forskelligt musik. Måske Beck var mit første ‘klik’. Han er en autentisk kunstner i mine øjne. En sand håndværker, der er i stand til at komponere med brug af meget få elementer. Og måske også Damon Albarn med det skøre Gorillaz-projekt.

6. Hvad er på din playliste lige nu?
“Cathedral” af Crosby, Stills & Nash
“No Reptiles” af Everything Everything
“Carbon Monoxide” af Regina Spector
“Kookaburra” af John Vanderslice
“Fade” af Kanye West
“Baltimore Blues No. 1” af Deer Tick
“Champion Sound” af Crystal Fighters

7. Hvad laver du lige nu?
Jeg skal ud og promovere og spille min musik rundt omkring i hele verden. Jeg er meget spændt, det er en ny udfordring for mig at præsentere mit arbejde på tværs af landegrænser.

8. Hvad er din største drøm?
Da jeg var et barn var min største drøm af spille musik resten af livet. Jeg har den samme drøm den dag i dag.

9. Indspilning i studiet eller live koncert – hvad foretækker du?
Begge dele. Jeg er producer, jeg elsker af skabe og forestille mig musik på mange forskellige måder. Det er min første kærlighed. Men i dag er det også meget vigtigt for mig at stå på en scene og dele min musik og mine følelser med publikummet.

10. Hvis du kun måtte vælge en af dine sange, folk skulle lytte til, hvilken skulle det så være?
“Stay” handler om den sidste dag, den, vi gruer for. Det sidste farvel, det sidste kys, det sidste åndedrag, det sidste blik. Det er en hyldest til alle disse stærke øjeblikke vi forlader, men som forbliver i vores minder for evigt. 

11. Hvad er din skøreste koncert/turné-oplevelse?
Min favoritkoncert var på La Cigale, et berømt spillested i Paris. Det var i juni, tre dage før min fødselsdag. Den var fuld af energi og skøre mennersker. Min første ægte vibration.

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno