Foto: Gianluca La Bruna

Præsenteret i samarbejde medtunecore_black_on_white

I denne uge sætter vi fokus på det svenske ‘Birthday Party Grunge’-band Sista Bossen, som for nyligt er blevet signet hos det danske pladeselskab Crunchy Frog. Vi har taget en snak med bandet for at lære dem lidt bedre at kende, og vi lover – de er grinern!

Sista Bossen fra Malmø stormer frem på den svenske alternative musikscene. De skriver tekster, der går fra det hverdagagtige til det surrealistiske og musik, der blander højoktan punkrock med syret indie på en anarkistisk, uhøjtidelig og til tider humoristisk facon. Det vil ikke være helt hen i vejret at sige, at de befinder sig et sted mellem norske Honningbarna og svenske bob hund. Forsangeren fra sidstnævnte har sammenlignet Sista Bossen med den mystiske skånske duo Philemon Arthur and The Dung, som også har været en stor inspiration for bob hund. Tidligere kunne vi premiere gruppens single “Kvällar” og den 31. marts udgav de deresandet album, Titta inte på mig (när jag dansar) via det danske, pladeselskab Crunchy Frog. Vi har stillet drengene 10 spørgsmål, som skal bringe os lidt tættere på, at finde ud af hvem Sista Bossen egentlig er.

 Hvem er Sista Bossen?

“Sista Bossen er den person, du endelig kaster dig ud i at tale med og gøre dig selv til grin overfor. Det er festen, du tog til, og endte med at sidde stille til, hele aftenen. Det er den nagende fornemmelse af fiasko, fordi du har spist løg og kartofler til aftensmad, fem dage i streg. Så på en måde, så tror jeg at vi alle er, eller på et eller andet punkt har været, Sista Bossen. Det er i hvert fald et uimponerende forsøg på en filosofisk vinkel. Men altså, bandet består af Hampus Sundén, Fredrik Persson, Kristopher Ståhlgren, Patrik Schlegel og Frans Möller.”

Hvordan vil I beskrive jeres lyd?

“Hurtig og høj. Det gælder i hvert fald størstedelen af sangene. Nogle har sagt, at vi spiller punkrock, andre er gået så vidt og har kaldt det pop (hvilket det måske er, pop lader til at være en abstrakt term). Vi kan selv godt lide at sige at vi spiller ‘Birthday Party Grunge’, ikke bare fordi det er rigtigt, men også fordi det lyder nice.

Læs også  Ugens Upcoming: Vakle

Hvordan begyndte i at lave musik sammen?

“Sista Bossen startede i et kollektiv i Malmö, hvor jeg (Frans) og Hampus var roomies. Hampus og jeg kedede os, så vi begyndte at skrive sange. Efter et stykke tid, blev det også kedeligt at skrive sange, så vi besluttede at lave et band, og spurgte Patrik, som er en ven fra gymnasiet, om han ville spille trommer, og det ville han! Patrik spurgte så, Fredrik om han ville spille bas i bandet. Efter nogle få øvere, skaffede Carlo, der også boede i kollektivet, os et spillejob, hvilket vi ikke havde nok sange til… Så vi skrev en masse sange ret hurtigt, så vi havde mulighed for at spille. Efter det blev Carlo ved med at booke gigs for os, hvilket var pænt af ham, og pludseligt var vi et band. Efter lidt tid blev Hampus træt af at besvime på scenen (hvilket var en ting, han gjorde meget, da han spillede guitar i bandet). Så vi besluttede, at vi ville have en ny guitarist. Vi spurgte Kristopher om han ville være med i bandet, efter han havde spillet hovedrollen i vores selvlavede musikvideo til “En teknisk död”. Og dét er sådan, vi startede med at spille musik sammen.”

Kan I fortælle lidt om den proces, der foregår, når I skriver musik?

“Det involverer en masse surmuleri, passivaggressive skænderier, klynken, spørge mange gange (‘plage’ lød ikke nice), biden i sig og gå på kompromis. Som udgangspunkt har én en ide, som han præsenterer til bandet. Der er altid mindst ét bandmedlem, som ikke vil kunne lide den, og som skal overtales af de andre bandmedlemmer til at give den en chance. Hvis dét bandmedlem, som ikke kunne lide sangen, stadig ikke kan lide den, efter at have givet den en chance, vil resten af bandet gøre deres bedste for at få dét bandmedlem til at se klart. Det gør vi ved brug af de strategier, nævnt i begyndelsen af dette afsnit. Efter dette, går bandet videre til at jamme de forskellige dele af sangen igen og igen, indtil alle til sidst bliver træt af den, alle kan lide den, eller Fredrik begynder at spille Rapper’s Delight. Hvis Fredrik begynder at spille Rapper’s Delight, er det tid til at tage hjem.”

Hvilke kunstnere har haft størst indflydelse på jeres lyd?

“Vi er alle meget splittede, når det kommer til musikalske inspirationskilder. Jeg er virkelig ked af at måtte sige, at jeg ikke kan svare på dette spørgsmål på en tilfredsstillende måde, ved at sige en konkret kunstner, fordi det ville ikke være fair overfor resten bandet, når de ikke har chancen for at sige, hvem der inspirer dem. Nu spørger du dig selv: “Hvorfor spørger du dem ikke bare så?” Det er fordi, de er umulige, når det kommer til sådan nogle ting, hvilket er hvorfor, det er mig der laver interviews. Seriøst, jeg ved det lyder som om det er nemt at gøre, men, wow, de er umulige.”

Læs også  Ugens Upcoming: Vakle

Hvad er på jeres pladespiller lige nu?

“Faktisk er der ingenting på den lige nu, fordi jeg har siddet og hørt på en computer fortælle mig, at jeg skal putte små kasser ind i store kasser hele dagen, og jeg har brug for noget ro. Hvis der var noget på min pladespiller, skulle det dog være “Pains” af Silk Rhodes – det er bare sådan en slags dag.”

Hvilke projekter arbejder I på, lige nu?

“Lige for tiden prøver vi hovedsageligt at skrive nyt materiale. Bortset fra det, prøver vi på at spille så mange koncerter, vi kan, på så mange forskellige steder, som muligt. Sikke en skam, at vi først for dette spørgsmål nu – i sidste uge, lavede vi vores sidste album om til en dårlig karaoke version. Det havde været et mere interessant svar. Undskyld.”

Læs også  Ugens Upcoming: Vakle

Hvad er jeres største drøm?

“Jeg ville også have undladt at svare på dette spørgsmål, men den livline har jeg allerede brugt, og jeg vil ikke være uhøflig… Det er corny, men jeg tror vores største drøm er at tilbyde noget mere end bare musikken – at kunne være et band, som kan tilbyde noget mere en blot en koncert, men også en megagod nat (eller dag). At give en mulighed for at møde en ny ven eller danse eller opleve noget, man ikke har oplevet før. Det ville være rigtig fedt, at kunne give tilbyde det.”

Indspilning, øvelokalet eller koncert – hvilken fortrækker I?

“Jeg tror det er indspilning, for det gør vi ikke så tit. Det er selvfølgelig ikke kun derfor, det er også fordi lydstudier altid har en masse cool ting, man kan se på og røre – der er en hyggstemning – og det at man nærmest får lov at lave en ny sang, ved at beslutte hvordan man får sangen til at lyde godt! Men så alligevel, ser vi meget frem til at komme ud og optræde live, når vi er i studiet, så måske vil vi bare gerne have, det vi ikke kan få, i det givne øjeblik. ”

Hvis I kun måtte vælge én sang, folk skulle høre, hvilken skulle det så være?

“”Stiger Upp”. Den repræsenterer Sista Bossen ret godt. Den er lidt langso lidt hurtig, lidt stille, meget høj.”

Bonus spørgsmål: Er der en type musik, I ved, I aldrig selv kommer til at lave?

“Det er et farligt spørgsmål. Men jeg tror, det skulle være dubstep. Det virker bare for besværligt, og jeg tror ikke, at der er nogen i bandet, som kan lide dubstep. Jeg ville blive virkelig overrasket, hvis nogen kunne. Men nu har jeg jinxed den, så vi udgiver sikkert noget dubstep, når vi laver vores sørgerlige comeback om et par år.”