Præsenteret i samarbejde medtunecore_black_on_white

Foto: PR

Med danske Moon Loves Honey står Ugens Upcoming denne gang i drømmerock/poppens tegn. Lær kvartetten bedre at kende lige her. 

Aarhusianske Moon Loves Honey slap i sidste uge deres nye single “Before I Crash”, som er gruppens anden udgivelse siden EP’en Apart udkom sidste år. Det er med den gode melodi i fokus, når Moon Loves Honey skriver deres musik, der er præget af drømmende, massive lydflader. Inspirationen kommer blandt andet fra grupper som Tame Impala og Beach House, og dét og meget mere, kan du blive klogere på nedenfor. God fornøjelse!

Hvem er Moon Loves Honey?

Jeppe: “Et drømmerock/pop-musikprojekt. Jeg skriver al musikken og indspiller alt bortset fra de fleste trommetracks. Live fungerer vi som et rockband.”

Ludvig: “Et rockband, der består af følgende individer: Jeppe, Stine, Johan og Ludvig.”

Hvordan vil I beskrive jeres lyd?

Jeppe: “Flydende men punchy. Jeg prøver at skabe en fornemmelse af, at man bliver omfavnet af lyd – med melodier og harmonier, der vælter ind over hinanden. Jeg synes, at vi har en meget drømmende og udvasket lyd, selvom der altid er (synes jeg) god pop i melodien. Den gode melodi er altid i front og vigtigst for en sang for mig. Det er meget vigtigt, at ethvert instruments rolle i en sang kan nynnes som en uafhængig og catchy melodi. Tricket er at få vævet alle melodierne sammen. Forhåbentlig så distraherer de mange effekter på vores musik ikke fra sangene i sig selv, men forstærker kvaliteterne.”

Stine: “Støjet, svævende, episk, drømmende og melodisk. Det er “aftenmusik”; Det lyder som om, månen trækker en dyne hen over verden, så alt bliver blåt og lilla, og ingen ved om de drømmer eller er vågne.”

Ludvig: “Ja, vores lyd er et blålilla, svævende silkelagen, der lægger sig over dit hoved og spiller dejlige melodier, beats og melodiske basriffs.”

Johan: “Omfavnende lydbilleder, lillafarvet melodisk melankoli med et røgslør – med lidt rock.”

Hvordan startede I?

Stine: “Ludvig holdte en havefest en sommeraften, kort efter vi var gået ud af gymnasiet. Da vi alle fire kender hinanden på kryds og tværs fra gymnasiet og efterskolen, var vi alle samlet til denne fest. I løbet af aftenen fik jeg af vide af forskellige mennesker fra festen, at Jeppe havde lavet sit eget musik, og at det bare var helt vildt fedt. På daværende tidspunkt anede jeg ikke, at Jeppe skrev musik, så jeg blev nysgerrig, da jeg godt vidste fra gymnasiet, at han var god til at spille guitar. Jeg sagde til Jeppe, at han bare skulle sige til, hvis han manglede noget keys og noget kor, og nogle uger senere sad Jeppe, Ludvig og jeg i et øvelokale sammen.”

Læs også  FORPREMIERE: Danske MALMØ bryder ud af mørket på den fortryllende single "Dawn"

Ludvig: “Jeppe havde skrevet nogle gode sange, indspillet dem som demoer, hos Kradsbørstig Records (shout out til Otto Engemann), og viste dem til Stine og Ludvig. Ludvig og Stine kunne godt lide sangene og idéen om at spille dem sammen med Jeppe. Otto, som havde hjulpet med demoerne, fattede bassen, men gav den videre til Johan relativt kort tid efter, da han havde travlt med studiet og modelkarrieren.”

Kan I fortælle lidt om den proces, der foregår, når I skriver jeres musik?

Jeppe: “Det er for det meste bare en meget underbevidst ting. Jeg sidder ved guitaren, keyboardet eller bassen og finder på nye ting hver dag, indspiller det ind via min skoddårlige telefons lydoptager, og nogle gange flyder det bare. Så spiller jeg noget og finder en melodi, som bare føles rigtig. Når det sker, så kan man ikke spille forkert. Lige meget hvad, man gør, når man er midt i sådan en inspirationens ild, eller hvad man kan kalde det, så føles det bare rigtigt, og man ved, hvilken akkord, man skal tage, før man tager den. Der er ingen pointe i at prøve at gå tilbage og ændre noget i sangen – for den kom som den skal være.”

Stine: “Det er Jeppe, der er kernen i Moon Loves Honey. Det er ham, der skriver sangene, og så hjælper vi tre andre med at forme dem. Sådan har det faktisk været helt fra starten.”

Ludvig: “Ja, Jeppe skriver sangene, og så spiller vi dem sammen. Nogle gange har vi andre lidt mere at skulle have sagt.”

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på jeres lyd?

Jeppe: “Tame Impala, My Bloody Valentine, Beach House og Washed Out, tror jeg. De har alle del i lidt den samme lyd, og de skubbede mig alle sammen til at begynde at udforske det lidt mere spacey og atmosfæriske. Oveni de fede sounds, som de har, så har de alle sammen også bare virkelig smukke melodier og akkordsammensætninger, som jeg finder endeløs inspiration i.”

Ludvig: “Tower of Power – ej at forglemme!”

Hvilke numre hører I mest for tiden?

Jeppe: “Talk Talks plade Spirit of Eden viste Johan mig for nyligt – den har jeg hørt meget. Og så fandt jeg – igennem en playlist, som vi også er med på – et dreampopband, der hedder Candace, som har en sang ved navn ”Midnight Blue”, som jeg tror er den sang, jeg har hørt mest i år.”

Stine: “Jeg har lyttet en del til Lowlys nye plade Heba på det seneste. Den er virkelig fed!”

Læs også  Oplev fire fremadstormende danske kunstnere i et særligt koncertsamarbejde

Ludvig: “Sigur Ros’ ”Varúð” – Vanvittigt smukt stykke musik. Finks ”Perfect Darkness” – Jeg tror bare, den her sang ramte mig den rigtige dag, på den rigtige måde. Den er bare.. mystisk lækker.. og catchy. Brian Enos ”Reflection” – Sindets kølervæske.”

Johan: “På det sidste har jeg lyttet til George Harrisons plade All Things Must Pass.”

Hvad er I i gang med lige nu?

Jeppe: “Jeg indspiller de sidste ting til det, som vi håber munder ud i vores debutalbum. Vi har haft en del koncerter her i foråret og har lige et par stykker tilbage. Efter dem kommer den til at stå på fuldt fokus på at få færdiggjort de nye sange!”

Hvad er drømmen?

Jeppe: “At lave og spille en masse fed musik, at udvikle på det og at bevare integriteten. At møde en masse inspirerende mennesker igennem vores musik og se, hvilke veje den kan lede os. Hvis folk digger det og man kan begynde at leve af det, så er det bare en bonus!”

Stine: “Den mest håndgribelige, og (måske) ikke urealistiske, drøm ville være at spille på Roskilde Festival. Men hvem vil ikke gerne det? Det kunne være magisk!”

Ludvig: “Drømmen er, at så mange mennesker, som muligt, hører vores musik og føler sig inspireret af den.”

Johan: “Vi skal være rockstars.”

Indspilning, øvelokalet eller koncert- hvad foretrækker I?

Jeppe: “Jeg foretrækker nok studiet. Jeg elsker at sidde og nørde fuldstændigt ud over totalt små detaljer og at se en sang langsomt tage form. Det føles altid vildt fedt at sætte alle tingene sammen og høre, om det giver mening i virkeligheden eller kun i hovedet. For mig, så er studiet det eneste sted, hvor alle elementer i sangene kan gøres klokkeklare – det er ret svært at genskabe vores musik til punkt og prikke live, men det er jeg begyndt at acceptere som en kvalitet.”

Stine: “Koncert. Jeg kan godt lide, at musikken kommer til udtryk ved bare at blive spillet. Det er som om, man selv ser numrene i et andet lys på scenen, når man ikke taler om dem – som man primært gør i studiet eller i øvelokalet.”

Ludvig: “Det har hver sin charme, vil jeg sige. I øvelokalet er der ikke noget gear, der skal slæbes og ikke det samme præstationsmæssige pres, men tid til samvær. Dog er der heller ingen lytter til at vise taknemmelighed og give anerkendelse. Til koncerter er der en masse logistisk bøvl, tidspres og så videre. Til gengæld kan det give en usammenlignelig følelse af glæde, når man kan se, at publikum mærker musikken og nyder oplevelsen. Men ligeså godt det kan føles, når det går godt, kan det føles forfærdeligt, hvis det går skidt. At indspille er en ret unik ting. Man kan gå helt i detaljer med ting, man ellers ikke ville gå ligeså meget i detaljer med. Et enkelt storetrommeslag, der lige skal ligge lidt anderledes, en forkert klang på en tone, en mærkelig lyd, der skal fjernes eller lægges til og så videre. Meget interessant og kunstnerisk proces. Dog kan den slags pedanteri også virke ret trættende sidst på dagen. Så der er plusser og minusser ved det hele. Men alt i alt handler det hele jo bare om musik, hvilket er det, vi elsker mest. Udover vand og solskin.”

Læs også  ULTRAMARIN deler flot video til pophittet "Sidste Sommer"

Hvis I kun måtte vælge én af jeres sange, folk skulle lytte til, hvilken en var det så?

Jeppe: “Lige nu vil jeg sige ”Before I Crash”, som er vores nyeste single. Ellers glæder jeg mig helt vildt til at kunne dele vores næste par sange og albummet. Det bliver anderledes, tror jeg. Det bliver groovy.”

Stine: ““My Friends”. Jeg synes, den rummer alle de elementer, der udgør Moon Loves Honey. Jeg ville i hvert fald sætte dén på, hvis jeg skulle vise Moon Loves Honey til nogle, der aldrig havde hørt det før.”

Ludvig: “”Balloon”. Folk skal slappe lidt af, tror jeg.”

Johan: “”My Friends”.”

Hvis I ikke skulle lave musik, hvad ville I så lave?

Stine: “Hmm.. i hvert fald noget andet kreativt. Men jeg tror aldrig, det kommer til at blive andet end musik. ”

Ludvig: “Hvis ikke jeg spillede musik, ville jeg dyrke yoga, klatre på klatrevægge og læse bøger om hjernen. For det kan man jo ikke, hvis man spiller musik!”

Johan: “Jeg søger ind på journalisthøjskolen nu her. Ellers ved jeg ikke, hvad jeg ville lave. Det er et godt spørgsmål.”

Jeppe: “Jeg ville nok gå i hi, blive hulemand, isolere mig selv i naturen og søge efter en bedre måde at leve livet på. Komme tilbage til rødderne for dælen – det er jo meningen, at vi skal sove på græsset, spise bær og ryge pibe.”