[su_label type=”black”][su_label]Præsenteret i samarbejde med[/su_label]tunecore_black_on_white

Foto: David Bedford

Vi sætter i denne uge fokus på den canadiske kunstner med det blomstrende navn, Lavender Child. Lær hende meget bedre at kende her. 

Caitlin Comeau-Jarvis aka Lavender Child er en alsidig kunstner. Hun er  inspireret af naturen, arbejder i en helsebutik, er yogalærer, og drømmer om at åbne sin egen blomsterbutik. Udover det laver hun selvfølgelig musik: Dejlig, vellydende og blød dream-pop, der luller dig ind i et farverigt univers. Den 1. december i år udkom hendes debut-EP Reflections, og nedenunder kan du læse meget mere om både den, Lavender Childs drømme og fremtidsplaner.

Hvem er Lavender Child?

Lavender Child er en canadisk, Toronto-baseret artist. Jeg har altid haft en stor kærlighed for og en dyb respekt for naturen, så det kom ret naturligt til mig, at jeg skulle have noget af det med i min musik og mit kunstnernavn. Udover musik har jeg fordybet mig i udendørs arbejde ved at arbejde på en vegansk farm, en lavendelfarm og ved at plante træer ude vestpå.
Meget af min kreative inspiration er kommet fra oplevelser med naturen eller af naturafledt kunst.
Min debut-EP drejer sig om disse oplevelser lige så vel som fællesskab og selvudforskning. Jeg er sikker på, der kommer masser af andre inspirationskilder til fremtidige projekter, men naturen vil altid være meget stærkt repræsenteret i mine kompositioner.

Hvordan vil du beskrive din lyd?

Jeg kan godt lide at beskrive den som ambient inspireret dream-pop. Min melankolske sangskrivning benytter traditionelle strukturer, men lydbillederne er lavet af repetitive loops, der minder om den samme meditative følelse du får fra ambient musik.

Hvordan startede du?

Jeg startede med Shakira og et karaoke-anlæg i kælderen i mit barndomshjem haha – Musik har været en stor del af mit liv lige så lang tid, jeg kan huske. Jeg fik privattimer, sang på musikpavilloner, spillede på festivaller og startede til sidst på Humber College for at studere musik. Jeg mødte nogle virkelige fantastiske mennesker, mens jeg var der. Det var så inspirerende og motiverende at være omgivet af så meget talent hver dag i fem år; du udnytter det på en måde, mens du er der. På mit tredje år introducerede min ven mig for en vokal loop-pedal (som jeg forevigt vil være i gæld til) <3
At spille et instrument kom aldrig rigtigt naturligt til mig, så min loop pedal blev det værktøj jeg brugte til at skrive sange med, og det var der Lavender Child virkelig begyndte at blomstre.

Kan du fortælle om den proces, der foregår, når du skriver din musik?

Hvert nummer på EP’en startede som et improviseret loop, hvor jeg så brugte natten i et form for meditativt fix ved at eksperimentere med at lægge vokaler oven på hinanden. Temaet for sangene kommer faktisk fra tanker, som jeg fik gennem denne meditative måde at skabe på. Jeg starter med at skabe en generel struktur for en sang, så tildeler jeg melodilinjer til instrumenterne gennem Sibelius (et musiknotationsprogram) og senere inviterer jeg bandet ind til øver og forklarer viben og inspirationen til sangen. Herefter tager vi sammen beslutninger om det færdige arrangement af kompositionen.
Jeg kan virkelig godt lide at have andres meninger involveret i processen; det er fedt når en uafhængig kreation blomstrer til en kollektiv kraft.

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på din lyd?

De mest fremherskende indflydelser på min lyd og min sangskrivning har nok været fra Feist, Radiohead, Braids, Björk og Sigur Ros. Jeg elsker drømmende, filmisk musik; den slags der langsomt bygger op til et euforisk moment og giver dig gåsehud. Der er noget over de artister som, når jeg lytter til deres musik, bare føles så ægte, at jeg bare vil være venner med dem.

Hvad er på dit stereoanlæg lige nu?

Jeg er lige faldet over the Ambient Music Blog, og jeg er ved at lytte til albummet Grace af Chihei Hatakeyama. Kender du det, når du trykker play, og du med det samme bliver fanget af musikken? Hvis ikke det føltes så selvisk, så tror jeg at jeg ville bruge de fleste dage på at ligge på jorden i et lydbad af omsluttende droner haha. Jeg elsker hvordan musikken inspirerer stilhed.

Hvad laver du lige nu?

Jeg putter i min seng med nogle stearinlys og røgelse – jeg starter morgenen hyggeligt og langsomt ud ved at svare på nogle mails :)

Hvad er drømmen?

Hmm jeg har mange drømme haha, men noget jeg tit tænker på er at leve og være kreativ med nogle virkelige seje folk, som skaber aktivisme gennem kunst. Musik og kunst kan have en betydelig indflydelse på folks liv; det er kraftfuldt hvordan ens stemme har muligheden for at influere nogens tanker/attitude/handlinger. Så jeg tror at drømmen er at opmuntre til positive bevægelser, hvad end det er gennem budskabet i en sang, eller at musikken simpelthen giver et smil til ens dag – Med et smil kommer du rigtig langt.

Indspilning, øvelokalet eller koncert – Hvad foretrækker du?

Det er en svær en, for de er alle tilfredsstillende på hver deres måde, men jeg elsker virkelig at holde øvere. Det er virkelig vigtigt for mig at have en afslappet atmosfære, før jeg dykker ned i musikken. Det er vigtigt at alle de involverede har en god vibe omkring det. Øvere inkluderer ofte lækker mad og snakke, før man spiller. Det er spændende at høre den musik, du har forestillet dig i hovedet endelig komme til live, men hvad der er mest specielt er at bruge tid og arbejde sammen med de folk, som inspirerer mig <3.

Hvis du kun kunne vælge en af dine sange, folk skulle lytte til, hvilken en skulle det så være?

Jeg har fået rigtig mange personlige beskeder om det sidste nummer “Reflections” fra min EP. Det er et virkelig langsomt og ærligt stykke musik, som kommer fra et sted med usikkerhed; jeg tror, det er derfor, det har været det mest relaterbare for folk.

Hvis du ikke skulle lave musik, hvad ville du så lave?

Græde? Haha ej der er en masse ting jeg er passionerede omkring udover musik. Jeg arbejder i en  organisk helsebutik, underviser i yoga nogle gange og jeg er lige nu i gang med at udfylde en jobansøgning til SAVIS (Sexual Assault & Violence Intervention Service for Women). Og ærlig talt, hvad pokker, en eller anden dag ville jeg også elske at åbne min egen blomsterbutik… Jeg tror, det ville få mig til at smile hver dag at se de små bebser.

Læs også  WhoMadeWho: Vores vildeste live-oplevelser