Præsenteret i samarbejde medtunecore_black_on_white

Foto: Balder Skånström-Bo

I denne uge sætter vi fokus på den danske sangerinde KHAN, der laver elektronisk pop med inspiration fra R’n’B. Lær hende bedre at kende og hør hendes musik lige her. 

KHAN er et nyt navn på den danske musikscene, og projektet blev offentliggjort tidligere i år med udgivelsen af førstesinglen “As We Wait”. Singlen fra en del af den visuelle dobbeltudgivelse OCCUPY, som nu er færdiggjort med singlen “Tsunami”, som sidste halvdel af projektet. Bag kunstnernavnet står sangerinden Karen Juhl, der også er kendt som forsanger i bandet Luumen, og KHAN-projektet har netop haft debutkoncert på SPOT Festival. Med en stærk og karakteristisk stemme, har hun med projektet KHAN bygget et unikt musikalsk univers op. Lyden er en blanding af elektronisk pop og R’n’B, og KHAN finder inspiration hos kunstnere som Solange og St. Vincent. Lyden af KHAN er både eksperimenterende og eksplosiv. Projektets to første singler har også en smuk visuel side, med to musikvideoer der viser et surrealistisk univers fyldt med kitschet horror og poesi.

 

Hvem er KHAN?
“KHAN er en profil. En kunstnerisk projekt, som jeg trækker rundt i manegen.”

Hvordan vil du beskrive din lyd?
“Eksperimenterende og pulserende musik med interesse for poppens ansigter.”

Hvordan startede du?
“Jeg har skrevet sange til mit band Luumen gennem de sidste 5 år, men startede med at skrive på andre ting for halvandet år siden. Som tekstforfatter især oplevede jeg en forskel på, at skrive til en kollektiv stemme og på vegne af min egen. Jeg blev anderledes bevidst om at skrive for et specifikt kvindeligt ‘jeg’. Men startede og startede hmm – med et klaverhjem, med ‘Say My Name’ foran spejlet i 4. klasse, med nogle stærkt tvivlsomme verslinjer om regndråber i 9. klasse, med en hel del timer til at forsøge mig frem.”

Kan du fortælle lidt om den proces, der foregår, når du skriver din musik?
“Med KHAN har og er jeg meget optaget i at eksperimentere med nye teknikker og udtryk. Gennem det sidste halve år har jeg prøvet at arbejde væk fra idéen om melodien som den toplinje, man klistrer ovenpå et nærmest færdigt track. Jeg ville finde ud af, hvordan en melodistemme kunne være et beat. Jeg har brugt tale, messe, rap og tale-sang for at udvide min egen palet og lyttet til sætningers egen rytme og klang for at se hvilke former, der opstod. Det har været og er en spændende proces at gå igennem musikalsk og kunstnerisk – reelt at mærke, hvordan forskellige identiteter og udtryk er tæt knyttet til stemmens forskellige lejer. Det har helt naturligt flyttet rundt på vante roller og strukturer i både musik og tekst. Jeg arbejder derudover tæt sammen med min ven og producer, Johan Feierskov (Luumen, Stupendous Band), som jeg deler en slags fælles intuitiv forståelse af musik med. Johan er især genial udi at forstå, hvordan en bestemt klang kan skubbe til og give vægt til en sang.”

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på din lyd?
“Åh, det er svært at liste op. Helt konkret har Johan jo en klar indflydelse.”

Hvad er på din pladespiller lige nu? Hvilke sange hører du mest for tiden?
“Jeg har lyttet til György Ligeti’s Lux Aeterna – et smukt korværk, som nærmest kan høres som en flyvende fugleflok i slow motion. Stemmer flettes ind og ud af hinanden fremfor at ligge som linjer. ‘Up In Hudson’ med Dirty Projectors er en sang, jeg har flippet over for nylig. Jlins nye plade Black Origami er også obskurt funky, en underligt mix af Roland-kits og Bollywood-vibes.”

Hvad er du i gang med lige nu?
“Lige nu læser jeg meget og skriver tekst. Og jammer. Spiller trommer, spiller klaver og synger – forfølger intuitive idéer. Så går jeg tilbage til optagelserne og kladderne, samler op og vælger noget ud, jeg vil arbejde videre med.”

Hvad er drømmen?
“Et forfængeligt håb om at lande et sted mellem en hvid Beyoncé og en populær Stockhausen. Eller at skabe et nyt musikalsk sprog – det har jeg i hvert fald skrevet under ‘vision’ et sted, så det må jeg jo hellere få gjort. Hmm, nej, når jeg er nede i maskinrummet – skriver et billede frem, som holder noget fast uden at udtømme det, når jeg shuffler alle sange og kun hører nye sammenhænge, så er det på en måde selve drømmen. Jeg læste et interview med Brian Eno, der beskrev det at komponere, som en anarkistisk position – det kan jeg til en vis grad godt følge.”

Indspilning, øvelokalet eller koncert- hvad foretrækker du?
“Tiden alene føles så meget mere vigtig, når man også sender musikken godt afsted. Jeg var virkelig høj efter KHANs debut koncert på SPOT, fordi halvandet års arbejde ligesom kulminerede den aften – det at se og mærke et koncentreret og energisk publikum gav så meget til sangene. Lytteren har jo i virkeligheden hovedrollen i dramastykket.”

Hvis du kun måtte vælge én af dine sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?
“As We Wait.”

Hvis du ikke skulle lave musik, hvad skulle du så lave?
“Min bror mener, jeg skulle være styrmand – udstikke en kurs, kigge ud på havet og tænke lidt over tingene. Men det ville jo nok bare blive til noget andet nørderi. Folk tror, det er så sexet at lave musik, men for mig er det et fantastisk nørdet arbejde. Heldigvis.”

Se dobbeltudgivelsen OCCUPY lige her:

Læs også  Wangel er tilbage med ny single