Præsenteret i samarbejde medtunecore_black_on_white

Foto: B. John

I denne uge sætter vi fokus på den svenske DIY-kunstner Hush Forever, som i juni udgav sit andet soloalbum, Find The Gap, der for alvor har vækket vores opmærksomhed. Du kan lære ham meget bedre at kende lige her.

Vi er ret vilde med svenske Hush Forever, som lader til at være noget helt særligt. Bag navnet finder du Sebastian Lilja fra Malmö, som i bedste DIY-stil selv skriver, optager, producerer, financierer og udgiver sin musik. Lilja udgav sit første soloalbum For Now i 2011 og er lige nu aktuel med sit andet soloalbum, Find The Gap. Musikstilen er organisk indiepop lavet på et mix af akustisk guitar, vintage synthesizers og manipulerede reallyde.

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

Hvem er Hush Forever?

Det er et one-man projekt af Sebastian Lilja, som skriver og producerer alle sangene selv.

Hvordan vil du beskrive din lyd?

– Som intimt, filmisk folk-electro.

Hvordan startede du med at lave musik?

– Da jeg voksede op med en mor, der spillede The Beatles på kassettebånd hver dag… På en måde begyndte jeg at lave sange, allerede inden jeg startede i børnehave. Jeg slog på forskellige instrumenter, der lå rundt omkring.

Kan du fortælle lidt om den proces, der foregår, når du skriver musik?

– Min favorit måde at lave musik på er på en måde at ‘ulære’ alt den teori, jeg er blevet undervist i på konservatoriet og gå tilbage til roden af kreativitet… For eksempel ved at få guitaren totalt ud af stemnin, eller spille et instrument, jeg ikke rigtig ved, hvordan man mestrer… Og arbejde på at have et åbent sind.

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på din lyd?

– Beatles, Radiohead, Bob Marley & The Wailers og Brian Eno.

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

Hvad er på din pladespiller lige nu?

– Bob Marley.

Hvad er du i gang med lige nu?

– Jeg har lige udgivet mit nye album, Find The Gap, så jeg prøver at invitere folk ind i mit lille musikalske univers.

Hvad er drømmen?

– At fuldt ud kunne leve af min musik.

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

Indspilning, øvelokalet eller koncert – hvad foretrækker du?

– Wow, tre af mine yndlingsting i livet – de deler en førsteplads.

Hvis du kun måtte vælge én af dine sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?

– “Martha Jo”.