Foto: PR

Vi skal nu ud og svæve langt, langt ud i universets yderste afkrog med bandet Fugleflugten, som er vores Ugens Upcoming. 

Det Københavnsk baseret band Fugleflugten trækker på sine musikalske rødder i shoegaze, post-rock og dream pop i deres svævende og drømmende lydunivers. Bandets melankolske stemning trænger helt ind i sjælen, og sætter et aftryk, som er ret svær at slippe igen, men der er samtidig en følelse af forhåbning i deres sange. Det efterlader lytteren i en ret mystisk, dualistisk sindstilstand, som er meget fascinerende at kaste sig ud. Jeg kan næsten ikke lade være med at tænke, at hvis Peter Pan og resten af The Lost Boys havde et band, så ville de lyde lidt i stil med Fugleflugten.

For at lære bandet noget bedre at kende, sendte vi dem en række spørgsmål, som tre af bandets medlemmer (Rasmus Yde Søndergaard, Frederik Møller Henriksen og Laurits Pilegaard) har besvaret.

Hvem er Fugleflugten?
Rasmus: Det handler måske mere om: hvad er fugleflugten? Det er en drøm om at ville nogle ting, med det vi skriver. Det er et udtryk for en bestemt livsform.
Laurits: Det skal jo heller ikke blive alt for storladen til en start. Vi er en flok drengerøve, der godt kan lide at spille fed musik.
Rasmus: Vi kan jo godt lide at gøre os fucking umage. Vi brænder jo for det her, og vi arbejder så hårdt for det. Vi føler, at der er brug for, at vi definerer os helt vildt skarpt og kan bidrage med nogle nye ting til den danske rockscene. Vi tror sku’ på det!

Hvordan vil I beskrive jeres lyd?
Rasmus: Rå og støjet, upoleret men yndefuld på samme tid.
Frederik: Det er ikke mikset fuldstændig sprødt. Det er en kontrast til den rene pop.
Rasmus: Der er yndefulde elementer i det rå i lyden.
Frederik: Kontrasten til meget shoegaze er, at det er meget melodisk. Det kører ikke rundt i de samme tunge riff, hvor det er det store lydinferno. Det er bygget op om vokalen, og musikken skal understøtte teksterne.
Laurits: Vi kommer jo ikke udenom shoegaze-referencerne, men der er helt klart elementer af det i meget af vores musik. Det er dansk rock med elementer af post-punk og shoegaze. 

Hvordan startede I?
Laurits: Tre af os var ude og drikke på en bar (Gefärlich) hvor Mathias og Laurits overtalte Rasmus til at starte et band. Frederik var ude og rejse, så da han kom hjem, fik vi fundet en bunker, og så gik vi i gang med flugten.

Kan I fortælle lidt mere om den proces, der foregår når I laver sangene?
Rasmus: Jeg skriver en skitse. Der er ikke noget overall på hvordan en sang starter. Typisk er det måske en lang process, hvor jeg skal igennem en masse lort og udformer en skitse. Så tager jeg den med til drengene, og så når vi alle er tilfredse, er det et nummer. Jeg skriver ti skitser, før den egentlige sang er på plads. Meget af det er sygt skriveblokade. Det er egentlig fucking hårdt arbejde. At krænge sig selv ud. Finde forskellen på at skrive noget man synes der lyder godt, og noget man gerne vil sige noget med. Det er dét, der skiller skitser fra sange. Motivationen til at ville sige noget med det.

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på jeres lyd?
Rasmus: The Cure, hvis musiker Robert Smith – har virkelig haft stor indflydelse.
Frederik: Joy Division, den måde de spiller på. Red Hot Chili Peppers har også altid været en inspiration for den livstil vi fører… (Sagt med et blink i øjet).

Hvad er på jeres pladespiller lige nu?
Rasmus: Jeg hører vildt meget synthwave lige nu, sådan i stil med Kavinsky og den slags.
Kollektivt: Magnificent Seven med Clash!!
Laurits: Jeg hører ok meget Hall & Oats, og så en tjekkisk komponist der hedder Dvorjak. Og enormt meget Alllah Las.
Frederik: Jeg hører et enmandsprojekt, der hedder Astro Bride, som Pinkshinyultrablast er opkaldt efter. Det har jeg hørt en del. Så har jeg hørt Unknown Pleasures med Joy Divison. Fuck det er sindsygt. Og Pronography med The Cure. Sindsygt godt album.

Hvad er I i gang med lige nu?
Rasmus: Vi udgiver en ny video i morgen.
Laurits: Spritfrisk og lækker!
Rasmus: Det har taget mig hele sommeren at lave det her projekt, så det er for vildt at få ud. Så var vi i studiet i slutningen af august og indspille til vores nye EP. Det kan man altid glæde sig til, at det er færdigt.

Hvad er drømmen?
Laurits: Drømmen er at spille på Roskilde. Min drøm er at spille dér.
Rasmus: Neej, det er sygt meget mere abstrakt end det.
Laurits: Man må da også gerne drømme pragmatisk.
Fælles: Helt sikkert!
Frederik: Drømmen er vel at finde en nerve og nogle følelser, som vi føler er 100% vores, og 100% noget vi vil noget med.
Rasmus: Teksterne skal sås i lytteren. Jeg er f.eks. forkæmper for, at man ikke skal arbejde 37 timer om ugen, men finde en anden vej at se på tilværelsen på.
Laurits: Flygte fra noget jo!
Frederik: Men vi har jo forskellige drømme i det her, som kan passe i projektet. Vi er jo alle individer og har alle forskellige indgangsvinkler, som giver energi til projektet.

Indspilning, øvelokalet eller live koncert – hvad foretrækker I?
Rasmus: Det er forskelligt.
Frederik: De rigtig gode livekoncerter er altid bedre end øvelokalet. Indspilning er bare arbejde. Sådan lidt, ‘nu skal vi bare have lavet noget’.
Rasmus: Øvelokalet er egentlig, det vi er. Der hvor vi bliver så fulde, at vi ikke kan spille til sidst.
Frederik: Der hvor man ikke skal køre bilen hjem til sidst.
Rasmus: Men det er svært at tage de to ting ud af hinanden, øvelokalet og livekoncerten . Det hænger jo sammen.
Frederik: Der er meget mere frihed i øvelokalet. Man har frihed til at lege lidt mere.
Rasmus: Men live er du jo sindsygt meget i det. Der gør man det bare, uden at tænke over det. I øvelokalet tør man bare flere ting.

Hvis I kun måtte vælge én af jeres sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?
Rasmus: Uh, “En Anden Side af Ting” eller “Det Næsten Totale Mørke”. Nogle ville nok tænke at “Ensom Galakse” var det entydige svar, men vi vil gerne kigge fremad. Sangene er ikke ude endnu, men de er at kunne høre på den nye EP, som er i vælten. Det kan I glæde Jer til. Vi spiller dem jo også til vores koncerter!

Hvad er jeres motto?
Laurits: Som Johnny Madsen siger ‘hvis du er stiv i øvelokalet, så kan du satme også være det til koncerten’.
Ramus: Der findes kun én vej, og det er op, op, op. Det er jo Fugleflugten!
Laurits: Det er dér, hvor du føler du ikke kan drikke mere, men vi skal sku op! Du kan altid tage dagen om, men festen skal du sku udleve!
Rasmus: Det skal jo ikke være den kapitalistiske vej med konstant vækst. Det er den fri fugl, der bare skal op og ud i verdenen! Vi skal ikke frem, vi skal op.

Giv Fugleflugten et lyt! Vi er i hvert fald hoppet med på flugten her på redaktionen, og vi håber I vil tage med os.

Læs også  Norske Johannes Holtmon er ude med den melankolske og jordnære "Ett Sekund"