Præsenteret i samarbejde medtunecore_black_on_white

Foto: Rasmus Laurvig

I denne uge sætter vi fokus på DIET, der netop nu er ved at lægge sidste hånd på deres første udgivelse. 

Ugens Upcoming er i denne uge det danske band DIET. Bandet blev dannet i 2015 af sanger og sangskriver Lasse Smed i samarbejde med barndomsvennen Hasse Mydtskov, og der er sidenhen kommet yderligere to medlemmer til. Bandet, der har rødder i Odense, spiller en blanding af 80’er new wave og 90’er inspireret alternativ rock. Siden 2016 har DIET udsendt flere sange på Soundcloud. DIET har i maj spillet koncert på SPOT Festival, og skal senere på sommeren spille på den københavnske Carpark Festival. DIET er lige pt. ved at færdiggøre deres første officielle udgivelse, og lige har kan du lære DIET bedre at kende.

Læs også  Koncertaktuelle Albin Lee Meldau udgiver ny single "Same Boat"

Hvem er DIET?
“DIET er mit og min barndomsven Hasse Mydtskovs baby. Undfanget under et roadtrip i USA for et par år siden.”

Hvordan vil I beskrive jeres lyd?
“Post-indie? Et mash up af alternativ 90’er-rock og post-punk.”

Hvordan startede I?
“Vi tog fat i Jeppe og Mads Emil, vores gode venner, og så gav resten sig selv.”

Kan I fortælle lidt om den proces, der foregår, når I skriver musik?
“Jeg skriver sange som var det et kontorarbejde. Typisk prøver jeg at sætte et par sammenhængende uger af til det. Jeg står op, spiser morgenmad og sætter mig på min pind senest kl. 9. Jeg går typisk først hjem når jeg, som minimum, har formet skelettet til en ny sang. Jeg følger Hemingways råd om, at man ikke skal stoppe når man er kørt sur i det, men i stedet sørge for at stoppe arbejdsdagen når man føler sig på rette vej.”

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på jeres lyd?
“Svært at sige. Der er så mange. Og Hasse og jeg hører sjældent det samme musik.”

Hvad er på jeres pladespiller lige nu? 
“C.V Jørgensen, altid!”

Hvad er I i gang med lige nu?
“Vores første udgivelse. Den er snart færdig!”

Hvad er drømmen?
“Jeg har en stor familie i den canadiske by Calgary. Dér ville jeg gerne spille. Kulturelt set en temmelig afstumpet by, så hvis DIET nogensinde bliver booket til at spille der, må det nødvendigvis betyde at vi er blevet til noget.”

Indspilning, øvelokalet eller koncert- hvad foretrækker I?
“De tre ting hænger uløseligt sammen. Man må tage det sure med det søde.”

Hvis I kun måtte vælge én af jeres sange, folk skulle lytte til, hvilken en var det så?
“Jeg skrev “Laundered America” på 30 minutter, hvilket altid er et godt tegn. Og så kan jeg godt lide mundharpe-stykket!”