Præsenteret i samarbejde medtunecore_black_on_white

Foto: PR

Mød det danske band Cosmic Waves, som med en befriende energi indhyller dig i en vellyd af melankoli og mørke. Vi har stillet dem en række spørgsmål, så du kan lære psych-bandet bedre at kende. 

Cosmic Waves er et nyt band på den danske psych-scene, som også tilføjer elementer af shoe-gaze og post-punk til deres repertoire. Lyden er mørk, melankolsk og støvet med fængende melodier og stramme kompositioner.
Cosmic Waves består af Martin Herskind på guitar, Lisbet Randefelt på vokal og guitar, Lasse Schiøtt på trommer og Mia Skjold Henriksen på bas.
De udgav i august i år deres selvbetitlede debut-EP, og nedenunder kan du læse meget mere om det nye, upcoming band.

Hvem er Cosmic Waves?

Vi er en international cocktail! Lisbet har svensk-estiske aner, Martin er vokset op i
Luxembourg og Lasse og Mia er straight out of Nordjylland.
Tilsammen vil vi beskrive os som en skandinavisk Frankenstein, der med et sammensurium
af inspirationskilder langsomt men målrettet bevæger os ud af vores øvebunker, hvor vi hidtil
har stået med blikket rettet mod de gamle kludetæpper og fødderne skiftevis på fuzz-,
distortion- og reverbpedalerne. Men nu vil vi altså gerne ud og vise vores mørke og dystre
univers frem, der rummer temaer som ulykkelig kærlighed, dommedag, længsel, ondskab,
energi og en stor glæde ved at spille sammen.

Hvordan vil I beskrive jeres lyd?

Vi skriver selv at vores lyd er mørk, energisk, potent og til tider bragende noisy, at melodierne er
fængende og lyrikken dyster. Vi forsøger at ramme et forholdsvist uafdækket rum mellem
mange inspirationer, idet vi trækker på både post punk-elementer og shoegaze og til dels
psych. Ovenpå dette har vi så Lisbets stemme der forbinder det til et lidt mere drømmende, længselsfuldt og til tider melankolsk udtryk.
Balancen mellem Martins ret fuzzede og distortede fanden-i-voldske måde at bruge guitaren på,
og andre super melodiøse og smukke tilføjelser til musikken, indrammer nok vores
lyd meget godt.

Hvordan startede I?

Martin, Lisbet og Lasse mødtes til en A Place to Bury Strangers-koncert, og opdagede en fælles
glæde ved 60’ernes rock’n’roll , 80’ernes post punk og shoegaze. Vi manglede så en bassist, og
spurgte Mia, der godt nok ikke spillede bas men alt muligt andet, som var klar på at tage
kampen op med bandet.

Kan I fortælle lidt om den proces, der foregår, når I skriver jeres musik?

Oftest har Martin eller Lisbet en ide eller skitse med i øvelokalet, hvor der lægges hånd på  vores lyd og struktur.

 

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på jeres lyd?

Mange! Men for nu bare at nævne et lille udpluk så vil vi sige Sune Rose Wagner
(Raveonettes), Craig Dyer (Underground Youth), Simone Pace (Blond Redhead) Dave Grohl,
(Foo Fighters/ Nirvana), Hope Sandoval (Mazzy Star) og Grace Slick (Jefferson Airplane). Vi
kan blive ved længe!

 

Læs også  Lowly - Brønshøj Vandtårn

Hvad er på jeres pladespiller lige nu?

Nick Cave and the Bad Seeds, The Underground Youth, The Cure, Warpaint, Kate Bush og
Tindersticks. 

Hvad er I i gang med lige nu?

Vi skal spille koncerter her i løbet af efteråret, og så skriver vi løbende en masse ny musik. Og
så varsler vi snart med en video til nummeret Sun Doom, som ser ud til at blive ret god.

Hvad er drømmen?

Det kunne da være for vildt at spille på Austin Psych Fest og så at udgive et fuldlængde album
der virkelig er fedt og helstøbt.

Indspilning, øvelokalet eller koncert – hvad foretrækker I?

Koncert – til enhver tid! Vi bruger gerne tid på at øve, og det var en vild oplevelse at indspille
vores EP, men koncerter er altså bare i en liga for sig.

Hvis I kun måtte vælge én af jeres sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?

Det er svært at vælge – vi har i hvert fald svært ved at blive enige! Hvis vi nu kun tager numre
fra EP’en og stemmer om det, så er der to stemmer på Dead Night og to stemmer på Darkest Hour. Vi plejer ellers at være vilde med Sun Doom.

Hvis I ikke skulle lave musik, hvad så?

Det er mega svært at svare på, for det er jo altopslugende fedt at spille og at spille sammen. Vi
har alle gang i alt muligt (studier, job, ph.d.’er), men er meget enige om, at det er så pisse
vigtigt for os at spille musik. Hvis vi absolut skal vælge noget, skulle det have med vin, kager
og dekadente latterudbrud at gøre. Og dunkelhed og melankoli – det må vi hellere svare for at
holde stilen.