Foto: Sara Amroussi-Gilissen

Denne uges upcoming kunstner er fra Skotland og London, og har udgivet en ægte humøropløfter af en debut-EP. Læs med når frontmanden Greg fortæller os alt, du behøver at vide om bandets musik.

Du kan ikke undgå at blive i godt humør af denne uges upcoming. Britiske Cocoa Futures laver god, solid popmusik med nik til både Talking Heads og David Bowie. Deres debut-EP Blue udkom i starten af december, og den fire numre lange udgivelse er en stærk popdebut fra start til slut med bas, der tøjrer sangene til jorden, og funket dansabel guitar. Vi har taget en snak med frontmanden og drivkraften i Cocoa Futures, Greg, og stilt ham de mest essentielle spørgsmål om musikken og sig selv.

1. Hvem er Cocoa Futures?
Vi er et popband fra London, oprindeligt fra Skotland.

2. Hvordan vil du beskrive jeres lyd?
Det er pop. Jeg elsker pop og gode melodier. Men det er også lidt rodet. 

3. Hvordan begyndte du at lave musik?
Ved at spille Nirvana, The Beatles og Oasis covers på en meget lille guitar. Så fik jeg en Tascam firsporsoptager og gik i gang med at lære at optage musikken. Det gik ikke rigtigt, men flere år senere begyndte jeg at bruge Ableton, og det er virkelig godt.

 4. Kan du fortælle lidt mere om din process når du laver musik?
For det meste skriver jeg på Ableton. Det er hurtigt og nemt at bruge for folk som mig, der ikke er vild med alt muligt gear. Jeg kan endda et par genveje nu! Så tager jeg det med til resten af bandet, som pisker ideen i form.

5. Hvilke kunstnere har haft størst indflydelse på jeres lyd?
Der er masser af musikere og kunstnere, der har inspireret mig til at lave musik, men mange af dem synes jeg ikke, vi lyder som. Jeg elsker de store bands som Oasis, Talk Talk, Talking Heads og The Beatles. Men jeg gør mit bedste for at lave min egen ting.

6. Hvad er på din pladespiller lige nu?
Solange
’s nye album.

7. Hvad har du gang I lige nu?
Jeg arbejder hårdt på den næste EP!

8. Hvad er drømmen?
At lave et album som vi er virkelig stolte af. Nå ja, og så at spille koncerter rundt i Europa. Måske ses vi i Danmark en dag?

9. Indspille, øve, eller optræde – hvad foretrækker I?
Godt spørgsmål. De har alle deres gode (og dårlige!) dele. Men jeg tror ikke, der er noget, der slår at fremføre en sang live, når man er tilfreds med, hvordan den er blevet.

10. Hvis du kun måtte vælge en af dine sange, som folk måtte høre, hvilken ville det så være?
“The Blue”. Den har et stort dumt basriff der bare aldrig stopper. Hvis det er din ting, kan du måske lide den. Jeg er meget tilfreds med, hvordan den blev.

11. Hvis du ikke lavede musik hvad ville du så lave?
Læse flere bøger!

Læs også  Darling West udgiver den bløde folk-tune "Traveller"