Præsenteret i samarbejde medtunecore_black_on_white

Foto: PR

I denne uge stiller vi skarpt på en ung, spændende sanger, sangskriver og producer fra London. Velkommen til Ugens Upcoming: Bruno Major. 

Vi faldt godt og grundigt for britiske Bruno Major, da han tilbage i marts måned udgav den smukke single “Second Time” (som du kan høre nederst i denne artikel). Udgivelsen var en del af et større projekt, hvor Bruno Major hver måned i et år skriver, indspiller og udgiver et nummer, som til sidst bliver udgivet samlet.
Bruno Major er sangskriver med stort S, og han har en beundringsværdig sans for intimitet, stemninger og store følelser. Bruno Major har tidligere studeret jazzguitar, og allerede i en alder af 16 år tjente han sine penge som session-guitarist. Vi har stillet den talentfulde musiker 10 spørgsmål, så du kan blive klogere på ham og hans tryllebindende musik.

Hvem er Bruno Major?

– Bruno Major er en artist fra det nordlige London.

Hvordan vil du beskrive din lyd?

–  Klassisk sangskrivning med jazz harmonier og elektronisk produktion.

Hvordan startede du med at skrive musik?

– Jeg begyndte at spille guitar, da jeg var syv år gammel, og jeg har aldrig været interesseret i noget andet. Jeg begyndte at skrive sange, da jeg flyttede til London. Jeg tror, at jeg var inspireret af energien i byen.

Læs også  Ugens Upcoming: Kelsey Kerrigan

Kan du fortælle lidt om den proces, der foregår, når du skriver din musik?

– Idéer har det med at komme til mit hoved på de mest ubelejlige tidspunkter. Så bliver jeg nødt til at droppe hvad end, det er, jeg laver og følge idéerne. Nogle gange fanger man dem, andre gange ikke.

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på din lyd?

– Jeg elsker jazzmusik, the great American Songbook, Jerome Kern, Jimmy Van Heusen, Cole Porter har lært mig alt, jeg ved. Jeg ville lytte til Chet Baker, Joe Pass, Bill Evans, Ella Fitzgerald og Cannonball Adderley, alle de store. Teksterne, melodierne og alle akkorderne i de her sange har formet min idé af, hvordan en sang skal være. Randy Newman er min nummer ét helt af alle tider. D’Angelo, hans frihed og dybt rodfæstede sjæl er noget, jeg virkelig beundrer. Han synger fra hjertet. Jeg elsker klassisk musik; Ravel, Bach, Chopin, Shostakovich, Beethoven. Som producer og hvad angår, hvordan ting lyder, er mine store helte Radiohead, Kendrick Lamar, James Blake, Mr Hudson, Todd Terje. Jeg prøver at bygge en bro mellem de her forskellige verdener.

Læs også  GUIDE: 17 internationale navne du skal opleve på Reeperbahn Festival 2017

Hvad er på din pladespiller lige nu?

– Hvis jeg skal være helt ærlig, så lytter jeg ikke nok til vinyl. Vores pladespiller derhjemme er rimelig støvet. Jeg er en stor Spotify-bruger, og jeg har en tendens til at være rimelig disponibel med det. Jeg lytter til et album i en dag og to, og så er jeg videre. Jeg elsker Noname; hendes album Telefone er min yndlings ting for tiden. Også Maurice Ravel og Bill Evans, som jeg er overbevist om, er den samme person.

Hvad er du igang med lige nu?

– Lige nu fokuserer jeg på ‘A Song For Every Moon’. I august 2016 begyndte jeg at indspille og udgive en sang om måneden. Jeg nærmer mig et år nu… det begynder at blive rimelig intenst. Jeg udgiver alle 12 samlet på vinyl. Hver måned har jeg også noget, der hedder ‘Moon’ i Hoxton, hvor jeg spiller de nye sange og spiller sammen med nogle af mine yndlingsmusikere fra London. Mod slutningen af året vil jeg også spille nogle shows rundt omkring i Europa og Amerika.

Læs også  Weekendens essentielle udgivelser // uge 37

Hvad er drømmen?

– Jeg drømte engang, at jeg gik igennem skoven til en lysning, hvor jeg fandt en flok elefanter. De spillede Miles Davis’ “Moon Dreams” med deres snabler; babyerne spillede de lyse toner, mens mødrene og fædrene spille de dybe.

Indspilning, øvelokalet, koncert – hvad foretrækker du?

– Sangskrivning og indspilning er mit ‘happy place’; den mest spændende del for mig. Men en sang føles ikke virkelig, før jeg har spillet den live. Det er en vigtig del af den kreative proces.

Hvis du kun måtte vælge én af dine sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?

– Jeg har en sang, der hedder “On Our Own”, som jeg skrev, da min bedstemor døde. Jeg planlægger at indspille og udgive den som det sidste nummer i ‘A Song For Every Moon’. Den opsummerer mine følelser omkring religion og eksistens, og jeg er meget stolt over den.