Præsenteret i samarbejde medtunecore_black_on_white

Foto: Giraffe Studios

I denne uge sætter vi spot på en ung amerikansk singer/songwriter, der blander mere traditionel sangskrivning med en god del eksperimenter.

Med Bowie-klingende vokal og en blanding af symfoniorkester og retrorock, udgav californiske Alex Izenberg sit debutalbum Harlequin i efteråret 2016. Dog uden at få den store opmærksomhed herhjemme. Det er en skam, da Harlequin er et usædvanligt stærkt debutalbum, der har både poppede momenter, som den 60’er-klingende, saxofon- og klaver-drevne førstesingle ”To Move On”, og mere eksperimenterende numre som åbneren ”The Farm”, der indeholder strygere, vokalharmonier, og lyden af et buldrende tog. Vi har taget en snak med den unge Izenberg, og her kan du, i meget store træk, lære manden bag musikken at kende.

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

Hvem er Alex Izenberg?
”Alex Izenberg er, frem for alt, en mand.”

Hvordan vil du beskrive din lyd?
”Min lyd er evigt i forandring. Jeg ville begrænse mig selv, hvis jeg forsøgte at sætte en nål i den.”

Hvordan startede du?
”Jeg begyndte med at spille musik, ved at spille med til Hendrix DVD’er.”

Kan du fortælle lidt om den proces, der foregår, når du skriver jeres musik?
”Jeg kan ikke afsløre for meget om den, men jeg kan sige at jeg nyder at gøre det.”

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på din lyd?
”Jeg ved ikke om jeg kan nævne en kunstner, der er for mange til at tælle.”

Hvad er på din pladespiller lige nu?
Stephen Stills.

Hvad er du i gang med lige nu?
”Jeg er i gang med at spille nogle koncerter i forbindelse med Harlequin, og jeg er i gang med at skrive mit næste album.”

Hvad er drømmen?
”Jeg vil meget gerne arbejde og skrive med kunstnere jeg respekterer.”

Indspilning, øvelokalet eller koncert – hvad foretrækker du?
”Indspilning.”

Hvis du kun måtte vælge én af dine sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?
”Grace.”

Hvis din musik var en film, hvilken var det så?
”Children of Men.”