Foto: Søren Juul // PR

Vi er taget på The Great Escape Festival i den engelske by Brighton. I den anledning, har vi valgt at sætte fokus på nogle af de i alt 450 spirende kunstnere, der weekenden over gæster den enorme festival. 

BISHOP – River
Hun er er født i London, har skotske forældre, er vokset op i Japan og Hong Kong og bor nu i L.A. Det er en blandet omgang, og det samme er hendes musik, der fusionerer folk, elektronisk og pop til en ganske enestående lyd. BISHOP er spået til at blive en af 2016s helt store gennembrud og har faktisk allerede nået førstepladsen på Spotify’s US Viral Chart og nummer to på Spotifys Global Viral 50 Chart. Vi forstår godt hvorfor.

Søren Juul – Pushing Me Away
Danmark er også repræsenteret på den britiske festival, blandt andet i form af Søren Juul, der lige har skudt sin Europatour igang med en ny musikvideo til netop “Pushing Me Away”. Allerede tilbage i 2013 signede han med pladeselskabet 4AD under navnet Indians. Under dette alias komponerede han blandt andet til filmen The Fault in our Stars, som han modtog stor ros for. Nu har han bosat sig i Svendborg og debuterer snart med sit første album i eget navn. Fra Danmark spiller også LISS og Palace Winter.

William Singe – 2Phones
På kun ganske få måneder gik australske William Singe fra 100 til to millioner følgere på facebook, hvilket viser den hastige interesse for R’n’B-talentet. Han har opnået en førsteplads på US Spotify chart og ca. 20 millioner streams på den populære streamingtjeneste. Også herhjemme begynder flere at få øjnene op for Singe, der tidligere på måneden spillede for et udsolgt Ideal Bar.

Girl Friend – Tragic On The Dancefloor
De har spillet shows med både Blossoms og The Kooks på baggrund af deres to EP’er fra 2015 og deres fantastiske tække på klassisk indiepop. I år udgiver britiske Girl Friend en EP i samarbejde med flere elektroniske producere, heriblandt Joe Cross, der også har produceret for Hurts og The Courteeners. Skru højt op for deres seneste single og kridt danseskoene.

Boo Seeka – Oh My
All the way from Sydney. Tag rigtig godt imod din nye bedste “dreamtronica”-ven Boo Seeka. Duoen er baseret på både hiphop-beats, dreampop syths og psych-elemter, og det er svært ikke at henkaste sig til deres forførende musikalske univers. Hør duoens soulede version af Mø’s hit Pilgrim her, og glæd dig til, at de gæster Danmark den 6. juni på BETA.