Foto: PR

Denne uges fokus falder på den aarhusianske folk-rock-sekstet Hunger som begår rumklangsindhyldede folkballader med udgangspunkt i et bredt referencekatalog.

Deres univers tager udspring i folkmusikken, men byder også på passager, som leder tankerne hen på støjrockæstetik og doommetal. Resultatet er forbavsende vellykket, og selvom musikken er en hybrid, fremstår Hunger‘s lyd aldeles helstøbt og stilren. Jeg tog til Drone Bar i København, for at tale med bandet, som denne aften sammen med Kikimora og Lasse Krogh Andersen skulle repræsentere en aarhusiansk musikscene, som for tiden har fået medvind og vokseværk.

Det musikalske fællesskab
Jeg har fulgt Hunger et stykke tid, og har lagt mærke til, at gruppen er tredoblet i størrelse siden de startede ud. Så jeg spurgte derfor indledningsvis ind til, hvordan og hvorfor de er gået fra duo til sekstet.

“Vi er et ret sammensat band. Mange af os er med i andre bands ved siden af det her projekt. De fleste af os kender hinanden igennem vores øvelokalefælleskab.” forklarer guitarist, Tobias Holmbeck, og uddyberEn del af vores sange blev oprindeligt skrevet som duo, og så blev vi flere og instrumenteringen blev udvidet.”

Medlemmerne nævner i flæng bands og projekter, som de hver især er del af (Acid Twin, Heavy Friends, Narcosatanicos m.fl.), og samtalen kommer hurtigt ind på det aarhusianske musikmiljø.

Læs også  PREMIERE: Pil slår sine indre dæmoner ihjel på ny single

“Vi har et stort og stærkt fællesskab musikerne imellem i Aarhus. I København har man mulighed for at mødes i nicherne, men i Aarhus mødes man på tværs af genrer. Der er ikke publikum til, at man kan stable nichearrangementer på benene på samme måde, som man gør det i hovedstaden. Derfor lader vi os også i højere grad inspirere af bands, som ikke nødvendigvis spiller vores egen slags musik” forklarer Tobias Holmbeck.

“Min vokal er for eksempel inspireret af et mere soul’et univers” indskyder frontvokalist Louise Lindvald.

Bandet taler videre om, hvor stor betydning koncertserierier som Raum Eins har haft som grundlag for at mødes med andre musikere:
“Vi kan sagtens tage til en punkkoncert og blive inspireret af nogle af de ting, som det pågældende band byder ind med. Raum Eins har betydet utrolig meget for hvordan musikmiljøet har taget sig ud de seneste fem år.” forklarer Holmbeck.

At tage sig tid
På bandets hjemmeside kan man blandt andet læse, at der blev talt om et debutalbum, som skulle udkomme i det forgangne år, men pladen har stadig ikke gjort væsen af sig.

“Vi havde indspillet en masse sange, men vi var ikke tilfredse med lyden på mange af numrene, så derfor har vi udsat pladen. Vi har ikke travlt med at få det materiale udgivet lige nu” forklarer Louise Lindvald, som desværre ikke vil afsløre for meget om, hvornår debutpladen ser dagens lys.

“Vi er faktisk gået i gang med en helt anden plade nu”
lyder det pludselig fra guitarist Jakob Frederiksen. Kommentaren får gruppen til at smågrine.

Læs også  Grand Analog går sammen med Posdnuos om oldschool hiphop-single

Og det virker i det hele taget ikke som om, Hunger er et band, som har travlt. Klokken er 20:45 og der er kun et kvarter til det første band går på. Lydmanden er kommet alt for sent og lydprøven skulle for længst have været overstået, men det lader ikke umiddelbart til at genere medlemmerne af Hunger, som ser ud til at bevare roen i den pressede situation.

Vi taler til sidst om det langsomme tempo i deres musik, og jeg spørger ind til, om det langsommelige er en afspejlning af bandets respektive personligheder.

Læs også  Gundelach og ARY udgiver ny single

“Vi har faktisk taget noget lidt hurtigere med, og et dansabelt nummer også.”  lyder det afslutningsvis fra Louise Lindvald, som smiler selvsikkert.

Hunger rundede aftenen af med en fuldt pakket koncert i de spartanske kælderlokaler på Nørrebro, og der blev luftet nyt som gammelt materiale til publikums store tilfredshed.

Vi glæder os til at følge Hungers færd fremover, og der krydses fingre for nye udgivelser i nærmeste fremtid, også selvom bandet ikke har travlt.