Workers In Songs er intet mindre end Folk’n’Country som det skal lyde. Der bliver ikke sparet på noget hvad angår instrumenter og sangskrivning. De har et helt friskt album For Grandpa på gaden som vi anmeldte for et par uger siden, og er også live-aktuelle på adskillige festivaller, senest på LIVE LIVE Festival 2013.

Workers In Songs starter med at spille sammen i Holbæk omkring 2008, og jeg har faktisk haft fornøjelsen af, hvad jeg tror var deres første koncert på et meget lille værtshus, en spytklat fra samme bys station.

Læs også  Ugens Upcoming: mono mono

Siden da er der sket meget: flere medlemmer er kommet til, nye sange er blevet skrevet og med tonsvis af livekoncerter var det også på sin plads, at debutalbummet endelig kom ud lidt tidligere dette år. De har været på roadtrip i USA med deres musik, hvor den hørte hjemme, i November sidste år spillede de en rigtig flot koncert sammen med Sink Ships til et Trinitatis natkirkearrangement, og i samme vending kan nævnes at de, samme år, var nomineret til en Underground Music Award. De har koncertkalenderen fuld, man kan opleve dem i løbet af sommeren  fx ved at tage til Nakke festival, Spirefestival eller Alive festival.

Læs også  Ugens Upcoming: mono mono

Den store variation af instrumenter og sangtemaer giver en lyst at høre mere, og vi kan kun vente i spænding på næste album. Materialet, stilen og udførelsen er i top, og har man ikke fået sit Folk’n’Country-fix endnu, så er det med at hanke op i cowbowbukserne, sætte whiskyen for munden og drømme sig væk til tonerne af dette fantastiske band.

Læs også  Ugens Upcoming: mono mono

Workers In Songs er:

Morten Krogh: Voc, guitar, ukulele, harmonica.
Michael Møller: Voc, guitar.
Ulrik Merrildgaard: Voc, guitar, lap steel, banjo.
Cisser Mæhl: Voc, violin.
Morten Dehn: Bass.
Jonas Skovlykke Jensen: Drums.

Følg bandet på facebook (virkelig, gør det!)

Abonnér på deres videoer her.

Albummet ”For Granpa” kan købes både på iTunes og via Rillbar.dk.