Foto: Kate Bellm

I denne uge ser vi nærmere på London-bandet Ten Fé, som er en af vores yndlingsopdagelser fra The Great Escape Festival. Vi mødtes med bandet i Brighton, og det blev til en snak om kærligheden til sangskrivning, tillid og om at elske hvert et minut af det, man laver.

Regnen har meldt sin ankomst, da jeg bevæger mig mod Brighton Pier på Great Escapes sidste dag. Jeg er på vej hen til bandet Ten Fé, som jeg havde set på baren Hope & Ruin aftenen forinden, og som jeg øjeblikkeligt forelskede mig lidt i. Heldigvis var de friske på, at mødes den næste dag.

Jeg finder Leo Duncan, Ben Moorhouse og Rob Shipley ved indgangen til molen, og vi går ned ad den og finder et bord i læ for den lette regn. Grunden til, at jeg havde valgt at gå til deres koncert, var, at der i beskrivelsen af dem stod ’The War On Drugs’, og der var virkelig numre, hvor den beskrivelse var spot on, men der var også så meget andet i deres lyd. Så hvordan opfatter de egentlig selv deres musik?

”Det er svært at beskrive, fordi det i bund og grund kommer fra sangskrivning. Vi har en kærlighed til sangskrivning i sig selv, så det er aldrig startet med, at vi ville lave noget indenfor en bestemt genre,” fortæller Leo. Sammen med Ben udgør han kernen i bandet, som dog også tæller Rob på bas og Luca Romano på trommer.

”Vi prøver også at få en masse af de gamle ting, som vi godt kan lide, ind i det, men på en måde, så det lyder ’friskt’. Kernen af Beatles, Rolling Stones, Bob Dylan,” supplerer Ben.

Læs også  Opsamling: 2017's foreløbige koncertanmeldelser

Det handler om tillid

Ten Fé opstod ud af askerne af bandet Real Fur, som Leo var en del af. Han havde kendt Ben længe, og de havde spillet meget sammen, men det var først i 2013, at de fandt ud af, at de skulle lave deres egen musik.

”Vi havde spillet sammen i flere år – blandt andet i tuben i London. Når du gør det, så bliver du nødt til at spille andres sange, for folk gider ikke give dig penge for noget, de ikke kender,” forklarer Leo, og fortsætter med et kækt smil: ”Da vi begyndte at skrive sammen, fandt vi ud af, at sangene var for gode til de andre bands, vi var involverede i, så vi startede vores eget.”

Ten Fé udgav deres første single, ”Make it better”, i slutningen af juli sidste år, og har siden fulgt op med ”In The Air” og ”Elodie”. Og det har skabt buzz omkring drengene, som har fået masser af rosende ord med på vejen fra blandt andre NME, Consequence of Sound, The Line of Best Fit og BBC. Men de har stadig benene godt plantet på jorden.

”Vi spiller stadig i tuben. Både for at tjene lidt penge, men også fordi du virkelig kan se, hvad der rammer folk, når du spiller for dem på den måde,” forklarer Leo. ”Det er noget andet, når du spiller en koncert, hvor du ved, at folk kigger på dig. Det er en luksus, men man kan også blive lidt ’doven’ af det. Det går ikke, når det bare er dig og din guitar på District Line. Der skal hver eneste sang stå ud for at fange folks opmærksomhed.”

Sangskrivningsprocessen er en meget individuel ting for Ben og Leo, og de skriver oftest hver for sig.

”Den første tanke, som ligger til grund for en sang, er tit en ret personlig ting, så vi starter alene,” siger Ben, og Leo supplerer: ”Det er for det meste ret færdige sange, vi præsenterer for hinanden, så det er egentlig først i redigeringsfasen, at samarbejdet begynder. Vi sidder aldrig foran et blankt stykke papir sammen.”

Det handler rigtig meget om tillid, for hvis den ikke er der, er der ikke grundlag for et ordentlig samarbejde. Man skal kunne stole på den andens dømmekraft.

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

”Man indgår altid i en form for samarbejde, når man er i et band, så det er virkelig vigtigt, at man kan stole på de folk, man spiller sammen med,” siger Leo. ”For os har det seneste år handlet rigtig meget om at blive tættere som band. Der er så mange session-musikere nu til dags, der bare får tildelt et spillejob, men der har man ikke den samme kemi og tillid.”

Vi elsker hvert minut

Bandet gæstede blandt andet Eurosonic i Holland og Fireworks Festival i Paris tidligere på året, har spillet udsolgte headliner-shows i London og resten af sommeren står på festivaler i England, Spanien, Marokko og Frankrig – indtil videre.

Læs også  Opsamling: Læs vores album-anmeldelser fra første halvdel af 2017

”Det bliver fedt at få musikken ud flere steder, men det er også en vild måde at komme tættere på hinanden som gruppe,” fortæller bassisten Rob, som er Leos barndomsven, men kun har været en del af Ten Fé siden august. ”Vi glæder os vildt meget til det hele.”

”Når man er musiker, er der også virkelig meget tid, hvor man ikke spiller musik. Så det bliver fedt rent faktisk at gøre det. Jeg har aldrig helt forstået den der ’tage det for givet’-attitude, som nogle folk har til at spille live eller til at skulle på tour. Vi elsker hvert minut af det. Det er den største luksus at blive givet en scene foran folk, du aldrig har mødt, et sted du aldrig har været,” siger Leo.

Og Ben tilføjer: ”Man skal bare nyde, hvor man er lige nu, i stedet for hele tiden at tænke ’Jeg vil være kæmpe stor’ eller ’Jeg vil være ligesom Drake’…”

”For han tænker i hvert fald ikke ’Jeg vil være Leo Duncan’!” indskyder Leo og får os alle til at bryde ud i grin.

Hvis alt går efter planen, så kommer der en single til i løbet af sommeren og et debutalbum fra drengene i starten af efteråret. Pladen er indspillet i Berlin sammen med producer Ewan Pearson (Jagwar Ma, M83, The Rapture), og jeg tæller nærmest allerede dage til den endnu ikke fastsatte releasedato.