Foto: Jacob Dinesen Band // PR

Tønder Festival er i dag klar med endnu en omgang navne. De otte offentliggjorte navne er en blanding af internationale og danske acts, og der er både prisvindende musikere og helt nye stjerneskud på plakaten. 

Tønder Festival har i mange år repræsenteret de mange forskellige facetter af folkrootmusikken, og har altid et bredt udbud af både nye internationale og danske navne, samt solide veteraner på området. I dag er det tilføjet otte nye navne til plakaten, og der er alt fra amerikanske prisvindere, irske topmusikere, skotsk sækkepiberock og et dansk stjerneskud fra selveste Tønder. I år afholdes Tønder Festival fra den 24. – 27. august.

Fra USA kommer det nye countryhåb Sam Outlaw, der netop har vundet prisen “International Album Of The Year” ved Americana Awards, og sangerinden Sara Jarosz, der tidligere gæstede Tønder i 2011 og i februar 2017 vandt to Grammy-priser. Fra Irland kommer den traditionelle irske folkemusik-gruppe Ulaid, og der bliver sat gang i festen i Tønder, når det skotske band Red Hot Chili Pipers fyrer den af med guitar og sækkepibe. Det tilbagevendende funky New Orleans-band King James & The Special Men er endnu engang af finde på plakaten, og i år får de selskab af en omgang festlige Mardi Gras Indians i farvestrålende dragter i form af Young Seminole Hunters. Endnu et tilbagevendende band er Brooklynbandet Spirit Family Reunion, og der er dømt roots og blues i verdensklasse når Hans Theessink & Terry Evins giver koncert. Sidst men ikke mindst er det Tønder-lokale stjerneskud Jacon Dinesen kommet på plakaten med hans Jacob Dinesen Band.

Læs også  VIDEOPREMIERE: Danske Eugenia udgiver musikvideo til "Byen"

Alle de offentliggjorte navne til Tønder Festival er indtil videre:
Lucinda Williams (USA), Shovels & Rope (USA), Loudon Wainwright III (USA), Marc Cohn (USA), Daniel Norgren (S), Grant-Lee Phillips (USA), John Moreland (USA), Sam Outlaw (USA),
Savage Rose (DK), Foy Vance (ENG), Allan Olsen (DK), Jacob Dinesen (DK), Lion Bear Fox (CAN), Ulaid (IRL), A.J. Croce (USA), Altan (IRL), Sara Jarosz (USA), Tami Neilson (CAN/NZ), Kentaur (DK), Ìmar (SCO, IRL), Hush (DK), Afenginn & GLAS (DK, NO, FO, FI), Réalta (IRL), Nive Nielsen (GRL), Homesick Hank (DK), Dallahan (SCO/IRL), Romengo (HU), Talisk (SCO), Danni Nicholls (UK),
Kaia Kater (CAN), Laura Mo (DK), Dorthe Gerlach (DK), Hans Theessink & Terry Evans (NL, USA), Karl Blau (USA), William Prince (CAN), Yola Carter (ENG), Leyla McCalla (USA), Mick Flannery (IRL), Spirit Family Reunion (USA), Young Seminole Hunters & King James & The Special Men (USA), Red Hot Chilli Pipers (SCO).