Foto: PR
Scene: Avalon
Dato: Lørdag den 1. juli kl. 12.30

Det var en musikalsk kærlighedserklæring, der desværre aldrig rigtig nåede sit klimaks, da The Rumor Said Fire skulle spille de trætte og regnvåde festivalgæster i gang lørdag formiddag på Avalon. 

The Rumor Said Fire - Roskilde Festival 2017
3.5 Anmeldelse
Anmeldelse

Bandet havde godt hørt vejrgudernes planer for Roskilde Festival, og rygtet sagde regn, regn, regn. Men her, på denne sidste regnvåde og trætte formiddag på årets festival, sagde rygtet altså ild. Det var et veloplagt The Rumor Said Fire, der ramte Avalon scenen i dag, men et måske lidt (forståeligt) sløvt publikum, der ikke helt matchede bandets energi. Første del af koncerten bød på deres karakteristiske dreamrock-folk-lyd med flotte, døsige kompositioner og de smukkeste vokalharmonier. Bandets budskab var også klart: “Selvom der er så mange dårlige ting i verden lige nu, så er vi glade for at kunne stå her og hylde kærligheden og musikken.” Og det var da også den ene kærlighedssang efter den anden, der blev langet over scenekanten.

Lidt over halvvejs inde i sættet kom hittet “The Balcony”. Det udløste fællessang under Avalons teltdug, og var et meget smukt øjeblik, da hele Danmarks efterskole/højskole/sommersang kom til live på scenen, og koncerten fik et velfortjent løft. Efter “The Balcony” forlod en del af publikum langsomt teltet, og det vidende måske om, at folk nu havde fået, hvad de kom efter. “The Balcony” startede det hele for The Rumor Said Fire, men de har dog desværre ikke kunne matche hittets succes lige siden.

Læs også  Norske Húm udgiver islandsk inspireret single

Efterfølgende råbte publikum lidt sløvt med på “Rygtet siger ild, rygtet siger ild”, og bandets mere rockede og up-tempo materiale kom frem på scenen. Under de sidste fire numre tyndede publikum dog ud på Avalon, og havde hørt, hvad der var at komme efter i den smukke, men dog ensformige affære.