Foto: PR

Det danske folkband The Rumour Said Fire er måske nærmere blevet et indierock/pop band. Tvivlen bliver i hvert fald sået, med gruppens seneste single “Fuel On Fire”, som udkom i fredags.

Du kender måske bedre de fire unge mænd Christian Rindorf, Søren Lilholt, Jesper Lidang og Kasper Nissen som bandet The Rumour Said Fire, som i 2009 hittede med det flerstemmige pop/folk-nummer “The Balcony”. Gruppen debuterede med EP’en The Life and Death of a Male Body, hvor førnævnte hit findes sig på tracklisten. Siden har de udgivet pladerne The Aroggant i 2010 og Dead Ends i 2012 og nu, fem år efter, er The Rumour Said Fire klar med endnu et musikalsk udspil i form af albummet Crush, der er annonceret til at se dagens lys den 28. april. Tidligere på året udkom førstesinglen “Television Personalitites” og i fredags kunne bandet præsentere deres seneste single “Fuel On Fire”.

Læs også  PREMIERE: J. Bruno ønsker dig et godt nytår

“Fuel On Fire” er et fremadrettet indiepop/rock nummer, og bandets akustiske folklyd, som præsenteret på debutsinglen “The Balcony” er skiftet ud med en mere klassisk rock-besætning, der trækker på nostalgi, med el-guitarer ala 60’erne og 70’ernes pop/rock. De bløde vokaler og lyse keyboard-temaer i omkvædet tilfører nummeret en klædelig indieepoppet lyd.

Lyt til “Fuel On Fire” lige her:

Det er bestemt også værd at lytte til førstesinglen fra det kommende album, som i samme tråd viser bandets nye musikalske udtryk. Der er fuld knald på i “Television Personalities” og man kan virkelig genkende The Rumour Said Fire i melodilinjerne.

Læs også  Rhye annoncerer nyt album og udgiver singlen "Count To Five"