Foto: PR
Udgivelsesdato: Den 13. januar

De danske britpoppere er blevet mere frie, mere ambitiøse, mere legende og mere grandiose – men
paradoksalt nok også en lille smule mindre morsomme.

The PowPow – Past Shame
4 Anmeldelse
Anmeldelse

Duoen The PowPow er, ifølge denne anmelder, et af de mest interessante og vitale grupper på den danske rockfront disse dage. Bandet har siden 2015 formået at skabe tre EP’er, der hver især er fyldt med deres egen finurlige, tyggegummiindhylede, melodiske mikstur af 90’er britisk poprock (tænk heftigt præg af Oasis, Blur og Suede) og minimalistisk synth-punk. Duoen, som består af sanger Gustav Foss og guitarist Lasse Tarp, har været interessante at følge de sidste par år, da de har en særlig lowkey fandenivoldskhed over deres måde at gebærde sig på som band. De selvudgiver den ene overbevisende EP efter den anden, de skriver hudløst ærlige, attitudetunge og morsomme sange om det at være ung, dum og festlysten i den moderne danske storbyjungle, og de spiller sjældent koncerter. Og når de gør, starter de ganske udemærket ud på Roskilde Festivalen 2016. Der er krummer i knægtene, kort sagt.

Læs også  Opsamling: Læs vores album-anmeldelser fra første halvdel af 2017

Nu gælder det så deres nyeste fire sange lange udgivelse Past Shame. Deres sidste EP, Songs For Modern Romantics, lod til at have et lyrisk tema omhandlende følelsen af det moderne parforholds hæmmende effekt på den unge protagonist. Dog var musikken enorm viril og tempofyldt. Det ville være forkert at sige, at drengene denne gang bytter rundt på de to elementer – alligevel er det sjovt at bemærke, hvordan tekstuniverset på Past Shame omhandler oplevelsen af en både ekstatisk og lystig frihed oven på et overstået forhold – til trods for at musikken virker en smule mindre rocket og festlig end bandets forrige udspil.

Overordnet set rummer Past Shame mange af de samme elementer, der har gjort The PowPows tidligere udgivelser enormt gode: Tarps kradsede Dave Davies-klingende fuzzguitar, melodiske synth- hooks og ikke mindst en sans for at forfatte tekster, der er så øjeblikkelig ikoniske, fængende og forfærdelig charmerende. Disse bliver leveret af Foss’ skabagtige røst, der både lyder fornærmende og råbende om end blid og forførende på grund af den rumklangsheftige produktion. Dette er klart et af The Pow Pows største forcer.

Læs også  Lana Del Rey - Lust for Life

Dog lader det kantede og rockede element til at vige en smule for leg med glam-synth på Past Shame. Til gengæld lyder det som om, at The PowPow har givet sig selv lov til at udforske deres lydbillede en smule mere, hvilket trods alt klæder dem. Sange som den raskt travende ”On the Top of Idiots” og den overraskende storladne ”Spend Some Time On Shutting Your Face” giver indtryk af, at bandet er ”vokset” og leger mere med trommefigurer, tonale rundgange og placeringen af guitar- og synthfigurernes rejse ud af de to højtalere. Dette fungerer godt, men det sker også lidt på bekostning af noget af den kant og charme, der prægede nogle af deres tidligere sange. Dermed ikke sagt, at kanten og charmen er væk (langt fra!), men når tematikken på Past Shame lader til at være oplevelsen af frihed, natteliv og ’the devil may care’-attitude, så savner jeg lidt, at den akkompagnerende musik bidrager mere til en sådan stemning – om ikke andet, en smule mere end den allerede gør. Når dette så er sagt, så er den hjerteknuste sjæl jo sjældent 100 procent på toppen på en bytur oven på et brudt forhold, og jo mere jeg tænker over det, så er denne kaotiske blanding af glæde, fest og sorg vel egentlig okay repræsenteret i Past Shames mindre tempofyldte udtryk.

Læs også  Opsamling: Læs vores album-anmeldelser fra første halvdel af 2017

Ved at lytte til Past Shame fik jeg en fest, der var fed, men ikke heeelt så løssluppen og intens, som jeg havde håbet på, da jeg satte mig for at høre en The PowPow-plade. Til trods for de tilføjede nuancer i forholdet mellem tekst og musik, savnede jeg alligevel lidt mere af den energiske følelse af frihed, som jeg ved, drengene er i stand til at levere. Når alt er sagt og gjort, så er alle de fire sange på Past Shame bestemt værd at lytte til, og de vil med garanti tilfredsstille enhver fan af guitardreven britpop og tyggegummi-pop. Jeg vil slutte af med at sige, at The PowPow er et band, jeg vil anbefale alle rockfans at bruge tid på – både hvad angår pladeudgivelser og koncerter.

Anmeldelse