Foto: Graham MacIndoe

The National har netop offentliggjort at deres kommende album Sleep Well Beast udkommer den 8. september.

Sleep Well Beast bliver det syvende studiealbum fra The National, når det rammer gaden den 8. september. Albummet er indspillet i New York og er produceret af Aaron Dessner i samarbejde med Bryce Dessner og Matt Beringer. Albummet udkommer gennem selskabet 4AD og gennem Playground Music i Skandinavien.

Læs også  Eurosonic 2018 fuldender dansk lineup

The National har allerede delt første single fra albummet i form af “The System Only Dreams in Total Darkness”. Bandet har sammen med udgivelsesdatoen for det kommende album også annonceret en omfattende turné, der starter i Cork, Irland den 16. september. The National kommer i denne omgang ikke forbi Danmark, men de gæster landet til Haven Festival i København den 11. og 12. august. Hvis du vil se bandet mere end en gang, så kan du fange dem, når de kommer både forbi Hamburg, Stockholm og Oslo på deres turné.

Hør førstesinglen “The System Only Dreams in Total Darkness” her:

Læs også  PREMIERE: Endre Nordvik tager dig helt tæt på i sin akustiske live-session