Foto: PR

Var du til P6 Beat Rocker Koncerthuset, hørte du det i radioen, eller så du højdepunkterne på TV? Hvis ja, så er der stor chance for, at du blev ligeså glad for The Chairman, som vi gjorde. Her gav han en forsmag på den nye single “Animate”, som i dag er ude på alle platforme. 

Vi har holdt et vågent øje med The Chairman længe, og var ret vilde med det smukke nummer “How It Feels” fra sidste års debutalbum 2064. Numre som førnævnte og “A Little Company” har været i stor radiorotation, og Berners musikalske projektet har ført til mange flotte anmeldelser.

Læs også  MGMT er endelig tilbage med singlen "Little Dark Age"

Men hvem er The Chairman, og hvad er det, der gør ham så interessant? The Chairmans borgerlige navn er Lucas Berner, og sangeren og sangskriverens musik er ikke altid let at genrebestemme. Numrene bærer præg af en bladning af både pop, soul, R’n’B og rock. Den nye single “Animate” er både dyster og storslået og handler om en fremtid med massere af succes og en rungende ensomhed. “Animate” er samtidigt et lækkert nummer, man ikke kan lade være med at synge med på.

Vi glæder os til at se mere til The Chairman i fremtiden, og i mellemtiden så lyt lige til den spritnye single her:

Læs også  NORDISKE HITS // Uge 41

Du kan læse vores anmeldelse af P6 Beat Rocker Koncerthuset 2017, hvor The Chairman luftede “Animate”, her.