Foto: Goat Girl//Dee McCourt

Den britiske festival The Great Escape er kendt for at præsentere et væld af navne i tre dages rus, hvor man som gæst ping ponger fra det ene sted til det andet med håbet om at finde cremen af ny musik. Bands of Tomorrow er taget en tur til Brighton med netop dét mål. Følg med her og se, hvordan det går os.

Èn by, tre dage, 450 kunstnere og mere end 3000 branchefolk. Sådan kan man kort opsumere The Great Escape. En festival med enormt mange lag, hvor disciplinen er at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og grovsortere i et heftigt program af upcoming musik fra Europa.

Selv for nørdede musikjournalister som os er opgaven en smule uoverskuelig og tilsat en ordentlig portion regnvejr, bruger vi vores første dag på at springer over venues med lange køer og i stedet satse på det næstbedste.

Det viser sig, at vores første koncert bliver en overraskelse for sig. Vi står nede ved Brighton’s smukke promenade med udsigt til pieren og en lang række diskoteker opad strandkanten. Her ender vi på stedet Shooshh, hvor den franske rapper KillASon spiller sin første ud af tre koncerter.
Klubben er en anelse snusket med fedtede gulve, og med dagslyset bragende ind af de store vinduer, virker det ikke som den mest optimale setting. Vi er skeptiske. Men vi er her for at blive overrasket, og det blev vi.

Læs også  Mød Nicolas Blix, endnu en ung ildsjæl i den danske musikbranche

På trods af en meget begrænset menneskemængde formår KillASon, med det borgerlige navn Marcus Dossavi-Gourdot, for alvor at fremvise et energiniveau, man meget sjælendt ser.
Med seriøse rap-skills og vild karisma er han en professionel entertainer, der ikke er bange for at være sig selv. De cirka 30/40 mand i lokalet æder det råt og med ordene “You are entering my world, so please be ready. Fasten your seatbelt,” bryder han ud i vild dans, som kun få kan bære.

Med selvsikkerhed og talent overbeviser KillASon, at han er kommet for at blive, og vi kan kun opfordre og anbefale de danske spillesteder og festivaler at hive fat i ham her. Vi skal nok være at finde måbende på første række.

Efter en energibombe af en koncert dribler vi videre til BBC Radio 6’s showcase i den smukke sal Paganini Ballroom. Fem acts er på aftenens program, hvoraf vi ser de to første: Goat Girl og Marika Hackmann.

Begge udstråler seriøs girlpower, og for fuld sal viser de begge, hvordan en hård omgang indie-støj skal skrues sammen. Lyden er ikke optimal, men det virker som en uskreven regel på showcase-festivaler, så til trods skærer de begge igennem et snaksagligt, netværkende publikum.

Goat Girl kæmper til tider med vokalen, mens Marika Hackman udstråler total professionalisme. På en alder af kun 25 år har hun allerede være en enorm aktiv kunster, og det lader sig mærke i disse 30 minutter, hvor vi også får en forsmag på det kommende album I’m Not Your Man, der udkommer den 2. juni. Lydsiden er mere rocket end tidligere, men det fungerer kanongodt og det ses, at hun er i sit es.

Læs også  Reeperbahn Festival 2017: Dag 3

Efterfølgende trodser vi regnen og går igennem Brighton’s våde, men smukke gader. Byen emmer i disse dage ikke blot af enorm talentmasse, men en summende stemning af forventningens glæde, hvor folk langsvejs fra kommer tilbage hvert år.

Britiske Nilüfer Yanya er en af dagens acts, der beviser hvorfor. Vi er nu i Brightelm Centre, hvor mediet i-D er kuratorer. Det er et ucharmerende sted, der til daglig benyttes som kirke og kommunal center. Men Yanya bløder de kølige omgivelser op og akkompagneret af et veloplagt band er det svært ikke at blive forelsket i hendes soulede, R’n’B’ede og jazzede indie-lyd. Nyeste single “Golden Cage” fungerer sublimt, hvor det tydeligt høres, at sangerinden finder inspiration i ældre rødder og navne som Nina Simone og Jeff Buckley.

Læs også  Anmeldelse: Alice Merton på Reeperbahn Festival 2017

På stedet får vi også en kort snert af svenske, og Roskilde-aktuelle, ShitKid, der er en karakter helt for sig selv. Salen er knapt kvart fyldt, og forsanger Åsa Söderqvist virker ikke helt tilfreds ved situationen. Alt er lidt akavet, men med de rette omgivelser er oplevelsen sikkert en anden. Kunsten at overvinde tid og sted lykkedes ikke, men måske var det heller ikke meningen. Aliaset ShitKid er ikke til for at please, men provokere.

Efter en lang dag med nye indtryk, beslutter vi os for at tage til en sikker vinder: Danske Chinah.

De spiller på en af festivalens største venues, Coalition, hvor det er britiske The Line of Best Fit, der har sammensat programmet.
At bandmedlemmerne Simon, Simon og Fine ikke er på hjemmebane kan bestemt ikke mærkes, og vi må nok bøje os i støvet og sige, at det har været dagens mest velfungerende koncert.

Første dag på The Great Escape 2017 er (vel)overstået, og vi har lært, at man skal huske paraply, når man rejser til England, at mængden på publikum ikke altid har noget med kvaliteten at gøre, og at man skal lade spontaniteten sejrer, når man er på festival.

Vi ses i morgen.