Foto: Imogen Love

Den britiske indiepop-duo er snart klar til udgivelsen af deres debutalbum, og er nu klar med en ny single.

Ten Fé er en af den slags forelskelser, der tager til i takt med at tiden går. Nu er London-duoen klar med mere brænde til bålet, i form af den spritnye single “Twist Your Arm”.

Sangen bliver båret frem af Leo Duncans vokal, mens Ben Moorhouse, den anden halvdel af gruppen, står for slide-guitar. Det hele munder ud i en fremvisning af bandets karakteristiske mikstur af americana og pulserende, elektroniske elementer, produceren Ewan Pearson har været med til at fremdrive.

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

Selv udtaler bandet om nummeret: “Vi kom til Ewan med det, der egentlig var en gammeldags, bluesy sang: slide guitarer, store backing vokaler og gospel-klaver – og Ewan drejet det hen mod en Weatherall/Primal Scream/Screamadelica-retning, hvilket passede os fint, da det er derfor vi gerne ville arbejde sammen med ham til at starte med! Og han bevarede nok af den originale energi til at det stadig føltes ægte.”

Lyt til “Twist Your Arm” herunder:

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

Ten Fé’s debutalbum Hit The Light udkommer den 3. februar. Derudover har du muligheden for at opleve duoen live på dansk grund på følgende datoer og spillesteder:
27.02 – Atlas, Århus
28.02 – Ideal Bar, VEGA, København

Bandet var også en af vores favoritopdagelser fra 2016. Du kan se hele listen over vores favoritter fra det forgangne år lige her.