Foto: Jørgen Nordby

Den norske sangerinde Siv Jakobsen er i dag klar med den første single fra det kommende debutalbum.

For blot to år siden udgav Siv Jakobsen den større EP The Lingering, som fik god omtale både i Jakobsens hjemland og internationalt, og nu kan du tage med ind i Jakobsens unikke, smukke univers på ny. Den nye tryllebindende single “Like I Used To”, er første single fra den norske sangerindes debutalbum, der udkommer senere på året.

Læs også  Weekendens essentielle udgivelser // Uge 41

“Like I Used To” er indspillet over sommeren 2016 i Urchin Studios i London og er produceret af Matt Ingram, der blandt andet har arbejdet sammen med Laura Marling, og tekniker Dan Cox, som også har haft den succesfulde Lianne La Havas under sine vinger. Singlen features sangeren Andrew Davie fra bandet Bear’s Den, hvis rolige herrevokal klæder Jakobsens karakteristiske klang, som de unisont synger omkvædet. Besætningen er enkel og nummeret er båret af melodi, tekst og en svag rytmisk guitar, og allerede fra Jakobsens første åndedrag, fanges lytteren i Jakobsens fine kærlighedsspind.

Til maj kan du opleve den norske, London-baserede sangerinde Siv Jakobsen give koncert i Danmark, når hun lægger vej forbi SPOT Festival i Århus.

Læs også  Koncertanbefalinger // Uge 42

Tag en dyb indånding og lad dig svinde ind i fortællingen: