Foto: PR

Den danske elektropop-duo mono mono er i dag ude med deres nye single “Rumors”, som de udgiver gennem Facebook Messenger. 

Det er i virkeligheden først den 5. maj, at mono monos nye single “Rumors” udgives, men fra i dag af har duoen valgt at promovere singlen gennem Facebook Messenger. Mono mono ønsker at skabe et mere personligt og værdifuldt engagement med deres følgere på de sociale medier, og har derfor valgt den innovative markedsføring gennem Facebooks chat. Gennem promoveringen af singlen deler mono mono et rygte, som binder bandet og deres følgere sammen om en fælles hemmelighed.

Læs også  Videopremiere: Death Machines nye musikvideo emmer af dysterhed i et rødligt skær

Princippet er enkelt: mono monos følgere og andre musiknysgerrige brugere, der klikker “message” eller “send besked” på mono monos Facebookside, skal svare på spørgsmål direkte fra duoen, og vil efterfølgende modtage et eksklusivt streaminlink til “Rumors”. Omkring “Rumors” fortæller forsanger Karoline Elsig:

 

“”Rumors” er en invitation til en mørk og tung dvale, men stadig med en fastholdelse af det drømmende og svævende, som er kernen i vores musik.”

Hvis du er blevet nysgerrig på mono monos projekt , så kan du sende dem en besked, og være til at sprede rygtet om den nye single, lige her.

Læs også  PREMIERE på ny musikvideo til "Stay" af Saint Best