Foto: Martin Dam Kristensen
Label: Ukendt
Udgivelsesdato: 24. februar 2017

Man føler sig som beboer i et 70’er kollektiv placeret i år 2017, når man lytter til rockgruppen Sonja Halds nye album Klæk!, der blandt andet byder på hverdagsagtige, dansksprogede fortællinger, oldschool rock n’roll guitarriffs og en Eik Skalø-lydende frontvokal. 

Sonja Hald - Klæk!
4 Anmeldelse
Anmeldelse

“Vi kunne ende vores dage i en pandekage og sige det var det, vi kunne prøve på at lette, men
vi er alt for mætte og bange for at vi sku’ falde ned, så vi er bare ligeglade og glade for det”.

Sådan synges det i det flotte titelnummer på den danske rockkvintet Sonja Halds andet album Klæk!, som er ærligt, poetisk og samfundskritisk og ræverødt i bedste Steppeulvene-stil. Det er der ikke noget originalt eller innovativt over, men det er alligevel en helt vildt positiv oplevelse at lytte til et album, hvis udtryk er ærligt og uprætentiøst. I min bog kan det netop være endnu federe at lytte til et orkester, som godt selv er klar over, at de ikke har opfundet den dybe tallerken, men som har fundet en stilart, de kan rendyrke og mestre fuldt ud. Det kan Sonja Hald, som derudover tilføjer et fantastisk, finurligt tekstunivers, med fortællende, billedrige tekster, som siger så meget på så kort tid.

Pladen er gennemarbejdet, både kompositorisk og arrangementsmæssigt og der er fokus på sangbare melodier, vokal, tekst og små instrumentale melodilinjer i akkompagnementet, som krydrer de 12 guitar-baserede numre, så det netop ikke bliver en ensformig rocksmøre, hørt tusind gange før.

Læs også  Wolf Alice - Lille VEGA

Et par af albummets højdepunkter er det catchy andetnummer “Mona Mona Mona”, den vise-agtige, stemningsfulde “Rosalindes Hjerte”, der fortæller historien om Rosalinde, født af af Annemette, der alene må opfostre den nyfødte pige, efter farens død i Afghanistan og “Stålsat”, som er et af de mere folkede numre med strygere og hele moletjavsen, hvor forsanger Jonas Dahls vokal for lov at brillere. Især i sidstnævnte mærkes den nerve, som hele albummet besidder, hvilken kommer til udtryk i netop vokalen. Usikkerheden, der i gang imellem optræder giver nummeret en særlig karakter og viser, at der er noget på spil. Og det er så vigtigt, at der er noget på spil, ellers kan man ligeså godt stille sig op ved mikrofonen på en karaokebar og skråle med på “Det’ hammer hammer fedt”.

Læs også  Wolf Alice - Lille VEGA

Nummeret “Kaskaderne” er absolut også et højdepunkt grundet det nærvær og den følsomhed, som er tilstede, på trods af en relativt vred tekst. Den sammensætning har en vildt god indvirkning på lytteren. Teksten siger blandt andet: “Han er en kold finansminister, og han har lige solgt sit land” og “Han er en lille mis, der hvæser, som en løve brøle kan”. Så kan man jo tænke lidt over, hvilken finansminister, der indenfor nyere tid har “solgt sit land”…

Det som fungerer bedst på pladen, er de mere stille numre, for selvom både den catchy “Mona Mona Mona” og den fremadbrusende “De Sidste”, som i øvrigt gæstes af Johan Olsen, er stærke sange, som fungerer smaddergodt, er det tekstlige på Klæk! så interessant, at det er synd, det skal drukne i elguitar, der drøner derudaf. Den kontrast mellem et mere tilbagelænet vers og et ‘fuld-fart-frem’-omkvæd, som det lader til, bandet har forsøgt at skabe, er slet ikke nødvendig, for melodierne og teksterne er så fine og interessante, at de sagtens kan stå mere eller mindre alene. Nummeret “Sukkerelefanter” står for mig som det svageste nummer, ikke på grund af det barnlige udtryk, men det underlige mix med sangerinden Laura Mo, hvis stemme, jeg ikke mener, passer ind i pladens musikalske udtryk.

Læs også  Wolf Alice - Lille VEGA

Du skal lytte til Klæk!, fordi det er et solidt dansk rockalbum, med gode melodier og gennemarbejdede, interessante og sigende tekster.

Anmeldelse