Foto: Dennis Morton
Dato: Torsdag den 4. maj 2017
Venue: Aarhus Volume

Trods teknikproblemer formåede Slowes at levere en overbevisende koncert med plads til både solskin og synth.

Slowes – SPOT Festival 2017
3 Anmeldelse
Anmeldelse

Publikum stimler langsomt sammen torsdag aften under åben himmel på godsbanen ved Aarhus Volume scenen. Forårsblæsten bider i fingre og solbrændte næser, alt imens publikumm efter et par minutters forsinkelse, modtager gratis undskyldningsøl. Folk flokkes om det spontane vandhul og forsinkelsen er hurtigt tilgivet.

…15 minutter senere er øllene tomme og fingre og ører koldere. Indtil videre har vi kun hørt lydprøver, blandt andet fra de ca. seks keyboards, der laver spage løfter om vellyd i den kølige forårsaften.

…25 minutter senere aftales det over højtaleren bare at komme i gang.

Selv uden teknikproblemer spørger jeg mig selv, om den åbne scene nu også er det bedste match for Slowes intimt programmerede lyd, der egentlig mest fremkalder synet af en varm, lavloftet klubscene i sparsom, forskelligfarvet belysning.

Læs også  Opsamling: 2017's foreløbige koncertanmeldelser

De tre musikere indtager scenen en anelse slukørede, men samtidigt fokuserede, og formår i løbet af et minut at sætte smil på mine læber med den vuggende og dragende ”Anymore”. Det delikate lydbillede drukner lidt, men bliver heldigvis tydeligere i løbet af første nummer. Vokalen går til gengæld klart igennem fra start, og alt i alt er der ingen tvivl om, at Slowes er et navn, man helt bestemt får noget ud af at høre uden for lyttebøfferne. Selv under åben himmel.

Dynamikken i Slowes’ sange kommer faktisk ekstra til udtryk i live-versionerne, uden tvivl hjulpet på vej af live-trommer. Der er ingen tvivl om, at der er blevet kælet for detaljerne for at få give publikum den bedst mulige oplevelse. For eksempel benytter Slowes sig flere gange af forudindspillede vokalspor, der på fornem vis tager publikum ved øret og blender ind i live-vokalen.

Læs også  Opsamling: 2017's foreløbige koncertanmeldelser

Jeg skal ikke kunne sige, om de tekniske problemer satte spor i selvtilliden hos musikerne, men jeg kunne godt have savnet en smule mere nærvær, særligt fra forsangeren, der kontinuerligt med febrilske fagter må signalere til lydteknikere. De tekniske problemer slipper desværre heller aldrig deres tag og får sat en stopper for den storladne ballade, der desværre knaser og støjer, hvor den burde tage publikum ved hjertet og lette fra jorden.

Men på trods af dette, synes jeg stadig, at Slowes fik præsenteret sig selv som et navn, der virkelig er værd at holde øje med. Jeg foretrækker helt klart, når hvor lead-vokalen fører an i lydbilledet og ikke forsvinder til fordel for lange instrumentale passager. Slowes fungerer bedst i mine ører, når bas og synth omslutter sårbarheden og får folk til at gynge med til de ofte triste tekster.

Læs også  Opsamling: 2017's foreløbige koncertanmeldelser

Det er en svær balancegang mellem det indelukkede og det overdrevne, der til tider vakler, og enten bliver for indesluttet, når gruppen vender sig mod sig selv i de lange instrumentale stykker, eller for pompøst og rørstrømsk, når musikken kammer over af trommer og klaver i følsom stadionrock.

Jeg går fra koncerten med et løfte om, at det her bestemt ikke må blive sidste gang, jeg går til en Slowes-koncert. For selv efter en teknikfadæse, der bogstaveligt talt gjorde ondt i mine ører, er jeg overbevist om, at trioen rummer et stort live-potentiale, som publikum fik lov at skimte på denne solbeskinnede aften i maj. Derfor giver jeg koncerten tre håbefulde stjerner og ser frem til at høre Slowes igen snart.

Anmeldelse