Foto: Simon Zahrtmann
Scene: Countdown
Dato: Mandag den 26. juni kl. 19.30

Det var et beskedent publikum, der havde samlet sig foran Countdown, til hvad der skulle vise sig at blive en yderst smuk – men dog meget kort – affære med svenske Skott. 

Skott - Roskilde Festival 2017
3 Anmeldelse
Anmeldelse

Med hele 30 minutters forsinkelse gik den svenske sangerinde Skott endelig på scenen. Et hurtigt kig rundt afslørede, at hun nok endnu ikke er et kendt navn i det Danske land, selvom hun kommer fra vores nordiske naboland, Sverige. Med tre musikere på henholdsvis synths og trommer bag sig, sang den svenske Skott, med det borgerlige navn Pauline Skjött, sig lige ind i publikums hjerter. Allerede i første nummer stod det klart, at Skotts vokal er noget ud over det sædvanelige. Med den ene efter den anden overbevisende levering af skyhøje toner, fik jeg flere gange under koncerten nærmest gåsehud, og tabte næsten kæben over Skotts overbevisende fraseringer i den lyse, lyse, lyse ende af registret.

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

Efter at have spillet et smukt nummer, som sangerinden afslørede som sin kommende single, lød det nærmest monster-agtige sample i “Glitter & Gloss” introen udover publikum, og det første energiske nummer fandt sin vej til scenen, efter en lidt stille start. Efterfølgende delte Skott ud af gaver i form af en overbevisende levering af “Porcelain”, og aftenens sidste nummer “Wolf”, der viste en mere dansabel side af sangerindens lyd.

Skott viste til aften hendes smukke, nordiske folk-pop frem med en klokkeklar og imponerende ren vokalpræstation som bærende element. Sangerinden bevægede sig dog nærmest ikke under hele koncerten, og de mere stille numre blev derfor en lettere kedelig affære. Efter kun 30 minutter takkede Skott af, og jeg stod tilbage med en lidt skuffet følelse – hvilket må betyde, at jeg jo gerne ville høre mere! Med dystre visuals, smuk vokal og en helt speciel blanding af det folkede og det elektroniske var aftenens koncert med Skott en flot præsentation af hendes musikalske verden. Hun kan måske kaldes en svensk blading af Fallulah og Chinah, men Skott viste samtidig, at hun også er helt sin egen.

Læs også  Lana Del Rey - Lust for Life