Foto: Ary/Nathalie Wik Lystad

Vi havde sendt vores chefredaktør til by:Larm i Oslo i weekenden, og der var masser af lækker, ny musik. Her er nogle af koncerthøjdepunkterne.

I torsdags tog jeg for første gang til Oslo og by:Larm. Festivalen kan nok bedst beskrives som en skandinavisk version af amerikanske SXSW eller en norsk version af danske SPOT. Altså en festival med både musikbranchekonference og showcase-koncerter, som ikke foregår på en decideret festivalplads, men på venues rundt omkring i byen. Musikdelen var centreret omkring Youngstorget, tæt på Oslos centrum, hvor der var opsat to overdækkede scener, og et par gader fra torvet kunne man finde Rockefeller Music Hall – Oslos svar på VEGA. Derudover var et hav af barer og mindre spillesteder taget i brug, og jeg var ret imponeret over, hvor mange spillesteder der var. Jeg nåede ikke rundt på dem alle, og fik heller ikke set alle de koncerter, jeg gerne ville – gør man nogensinde det på en festival? – men jeg fik alligevel mange dejlige musikminder med hjem. Her er et recap af dem, der for alvor satte sig fast.

Whales & This Lake (NO): Luftig elektropop og tung bas

Den Oslo-baserede trio Whales & This Lake slog nærmest igennem natten over, da de smed debutsinglen “Sahara Blind” på gaden i januar sidste år. De var nomineret til Urørtfinalen (en slags norsk pendant til KarriereKanonen), og stod i festivalprogrammet markeret som ‘The Jury’s Selection’, og det forklarer måske den kø, der var udenfor baren ‘Verkstedet’, hvor de spillede torsdag aften. Jeg fik mast mig ind i det smalle lokale, men måtte nøjes med en plads tæt på indgangen, hvilket gjorde det svært at se scenen. Jeg fik dog et glimt af forsanger Hans Olav Settem, når han hoppede op på, hvad end han kunne finde på den lille scene og spejdede ud over publikum. Selvom mine betingelser for at se koncerten ikke var optimale, og den tunge bas var en anelse skrattende, hvor jeg stod, så var jeg fuldstændig tryllebundet af den energiske trio, og torsdagens koncert efterlod mig med en hungren efter mere af deres selvsikre elektropop.

Læs også  Mr. Jukes - God First

Dagny (NO): Medrivende og catchy power-folkpop

Den norske sangerinde og sangskriver gav en helt igennem medrivende koncert på Rockefeller torsdag aften. Inden hun gik på scenen modtog hun et stipendie fra NOPA (Norsk forening for komponister og tekstforfattere), som hvert år belønner tre unge sangskrivere med 20.000 kr. I begrundelsen blev hun blandt andet sammenlignet med stærke poppiger som Taylor Swift og Tove Lo, og det var måske egentlig også det, jeg på forhånd havde afskrevet hende som – ‘endnu én’. Om hun er det, kan selvfølgelig stadig diskuteres, men torsdag aften i Oslo, havde hun mig i sin hule hånd. Jeg var vildt imponeret over hendes energi på scenen og altoverskyggende spilleglæde, og jeg rockede med til den catchy folk-pop i alle 30 forførende minutter.

Hun spiller forresten i København den 28. april, såå…

M.I.L.K. (DK): Charmerende og solbeskinnet retrolyd

Det her var en af de koncerter, som jeg var allermest spændt på. Jeg kender Emil Wilk fra før, han begyndte at lave musik, og hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg haft lidt svært ved at forestille mig ham som frontmand i et band. Det blev der så lavet om på torsdag aften. Der var skruet helt op for charmen fra første sekund, og kemien mellem Emil og de fire bandmedlemmer var smittende. Deres retro diskolyd og groovy soulpop emmer af sol og sommer, og for en stund stod jeg ikke længere foran en scene i Rockefellers kælder i kolde, snesjappede Oslo, men dansede rundt i vandkanten på en tropestrand med en farverig cocktail i hånden.

Læs også  Redaktionen guider: 9 navne du skal se på Musik i Lejet 2017

Sara Hartman (US): Et friskt pop-pust 

Da Sara Hartman som 19-årig satte sig på et fly mod Berlin for at forfølge sine musikdrømme, havde hun aldrig været udenfor New York. Det var dog ingen hindring for den nu 20-årige sangerinde, som i øjeblikket turnerer Europa tyndt med Ellie Goulding. Hun kom da også direkte fra opvarmingsjobbet i Telenor Arena til Drømmeteltet på Youngstorget fredag aften, hvor hun lagde stærkt ud med den catchy debutsingle “Monster Lead Me Home”. Singer-songwriteren holdt det høje niveau koncerten igennem, og kombinationen af klassisk guitarpop, elektroniske elementer, fantasifulde tekster og lækker, luftig lokal var et friskt pust til min koncertaften, og mindede mig om, at hun er en, jeg skal holde i min radar i år.

kildaphew (NO): Døsig rap og lækre, melodiøse omkvæd

Oslo-duoen kildaphew, bestående af rapper og sangerinde Danielle Brogden og producer Andreas Lanesjord, bevæger sig i et eksperimenterende spændingsfelt af døsig rap, nedtonet elektropop og smooth R’n’B. Lørdag aften havde de tre korpiger, en guitarist, en saxofonist og en trompetist med på Red Bull Music Academy Stage, som var indhyllet i røg og varmt neonlys, og satte en ganske fin ramme for den tilbagelænede lyd. Danielle Brogdens rap blev til tider en anelse ensformig for mig, men det blev der gjort op for på de super lækre, svævende omkvæd – især på nummeret “Blunt Truth”, som pt. er eneste officielle single fra duoen – og jeg er ret spændt på at høre, hvad der mere kommer fra de to i år.

Læs også  Ugens Upcoming: Hush Forever

Ary (NO): En magtdemonstration i kreativ elektropop

Jeg indrømmer det blankt: Jeg havde virkelig undervurderet norske Ary. Jeg kendte først og fremmest til hende, fordi hendes guitarist er Fay Wildhagen, som jeg har et rimelig stort musikalsk crush på. Førstesinglen “Higher”, som har fået ret meget opmærksomhed i hjemlandet og på forskellige blogs, havde egentlig ikke den store effekt på mig, men det blev der lavet om på lørdag aften. Ary har rødder i Trinidad, og det kan høres i de tunge reggae-rytmer i hendes abstrakte elektropop, som dog også bevæger sig over i et EDM-lignende klub-univers. Den unge sangerinde stod aldrig stille på scenen, havde konstant et smil på læben, og hendes øjne funklede af spilleglæde. Det hele smittede godt og grundigt af på både undertegnede og resten af publikum i det fyldte Drømmetelt. Hun ville gøre sig godt på Apollo til sommer, Roskilde. Jeg siger det bare.