Foto: Årets værter til Carl Prisen, Oliver Zahle og Stine Rosengren // PR

Den danske årlige Carl Prisen hædrer danske komponister, sangskrivere og tekstforfattere. I dag er de nominerede navne blevet offentliggjort.

Carl Prisen, som uddeles af Musikforlæggerne, hædrer danske komponister, sangskrivere og tekstforfattere inden for alle musikgenrer, lige fra klassisk til pop til børnemusik og filmmusik. Hvor andre musikpriser især hylder de udøvende artister sætter Carl Prisen fokus på selve grundstoffet i musikbranchen: at komponere og forfatte sange og sangtekster. Det initiativ har vist sig at møde stor opbakning i alle grene af musikbranchen og her, fem år efter uddelingen af de første priser, står Carl Prisen i dag som en vigtig og anerkendt udmærkelse, der bliver modtaget med stolthed og respekt af prisvinderne.

I år foregår prisshowet den 24. april 2017 i Akvariefoyeren i Tivoli, med Oliver Zahle og Stine Rosengren som konferenciers. Der vil blive uddelt i alt 14 priser, heriblandt Årets Talentpris & Musikforlæggernes Ærespris, som begge er sponsoreret med 30.000 kroner af Tuborgfondet. Alle Carl Pris-modtagere får hvad Æresprismodtager i 2014, Bent Fabricius-Bjerre, kalder “musikbranchens fornemste trofæ”.

Læs også  Mød Stefan Pedersen, endnu en ung ildsjæl i den danske musikbranche

De nominerede til Carl Prisen 2017 er netop blevet offentliggjort og er:

Årets komponist inden for pop

Agnes Obel for værkerne på albummet Citizen of Glass
Thomas Troelsen for værkerne i 2016 til blandt andet David Guetta, Justin Bieber, Jason Derulo
Fine Glindvad Jensen, Simon Kjær Lauridsen, Simon Lars Gustav Andersson (CHINAH) for værkerne på EP’en Once the Lights Are On

Årets komponist inden for rock

Nicolai Munch-Hansen for værkerne på albummet Det Flimrende Lys Over Brabrand Sø
Anders Trentemøller for værkerne på albummet Fixion
Uffe Lorenzen (Baby Woodrose) for værkerne på albummet Freedom

 Årets komponist inden for jazz

Emil Palme (Boujeloud) for værkerne på albummet Candy Prince
Lars Bech Pilgaard for værkerne på albummet Som før
Niclas Knudsen for værkerne på albummet Guitar Inferno

Årets komponist inden for roots

Mike Andersen for værkerne på albummet Devil is Back
Kim Nyberg (Afenginn) for værkerne på albummet Opus
Jacob Dinesen for værkerne på albummet Brace Against The Storm

Årets komponist inden for score

Nicklas Schmidt for score til filmen Flaskepost fra P
Sune Martin for score til filmen Der kommer en dag
Jonas Colstrup & Johann Johannsson for score til filmen I Blodet

Årets komponist inden for børnemusik

Sigurd Barrett for udgivelsen Sigurds Danmarkshistorie
Carl Quist-Møller og Thomas Buttenschøn for udgivelsen Bare kald mig Tofte
Christian Dahlberg for musikken til Eventyrteatrets forestillinger Nilens Stjerne & Et Juleeventyr

Årets tekstforfatter

Thorbjørn Radisch Bredkjær (Bisse) for teksterne på albummet Højlandet
Cæcilie Trier/CTM for teksterne på albummet Suite for a young girl
Katinka Bjerregaard for teksterne på EP’en Lufthuller

Årets talentpris

Jacob Dinesen
Den Sorte Skole
Kim Nyberg (Afenginn)

Læs også  Vil du arbejde i musikbranchen? Ansøgningsfristen til Innovative Music Management nærmer sig

Årets sang

“Angel Zoo” (Jonathan Elkær Nielsen, Mads Bo Iversen, Gisli Gislason, Dani Alexander Sanjot Pedersen)
“Seks hjerter” (Thorbjørn Radisch Bredkjær)
”Niafunke” (Niclas Knudsen)

 

Årets internationale succes

Volbeat
Lukas Graham
Trentemøller

Årets klassiske komponist – stort ensemble

Anna Katrin Øssursdóttir Egilstrøð & Allan Gravgaard Madsen for symfonisk sangcyklus ”Beinta”
Karsten Fundal, Simon Dokkedal, Martin Højland for Symfoni nr. 2
Bent Sørensen for koncert for klavertrio og orkester “L’isola della città”

Læs også  Mød Stefan Pedersen, endnu en ung ildsjæl i den danske musikbranche

Årets klassiske komponist – lille ensemble

Peter Bruun for korværket “Wind Walks”
Martin Stauning for værket ”Iles en mer d’Argent”
Mette Nielsen for værket ”Odense Havn”

Ud over disse kategorier uddeles der Carl Pris til Årets mest spillede sang samt Musikforlæggernes Ærespris.