Foto: PR

Den danske duo Saint Cava er tilbage med deres nye single “No One’s God”, der byder på mere af deres lækre og dystre r’n’b-univers. 

“No One’s God” er det første vi hører til den danske duo Saint Cava siden deres debut-EP Bliss fra 2015. Da de udgav Bliss fik duoen stor opmærksomhed for deres unikke, dystre og sensuelle pop- og r’n’b univers. Duoen består af sangerinden Erika Casier og produceren Andreas Waze, og sammen laver de eksperimental r’n’b med kant og personlighed. “No One’s God” føles som en helt naturlig videreudvikling af Bliss-lyden, og Casiers stemme er stadig  mindst lige så lækker og forførende. Sammen med den nye single udkom også en video, der er lavet i samarbejde med grafikeren Kristoffer Moth.

Vi glæder os til at høre mere fra den spændende danske duo, og i mellemtiden kan “No One’s God” ses og høres lige her:

Læs også  Vil du arbejde i musikbranchen? Ansøgningsfristen til Innovative Music Management nærmer sig