Foto: Nikoline Skaarup
Scene: Grøn Scene
Dato: Fredag den 9. juni kl. 17.45

”We are Run The Jewels, and we came to burn this motherf*cker down!” Og burn it down, de gjorde. Trap-beats galoré og speed rap i verdenklasse er, hvad Run The Jewels havde at tilbyde.

Run The Jewels – NorthSide 2017
4.5 Anmeldelse
Anmeldelse

Koncerten med Run The Jewels lagde ud med Queens “We Are The Champions”, som allerede skabte fællessang blandt publikum. Det var tydeligt, at vi havde noget ekstraordinært i vente, og efter de første tre sange var koncerten allerede skruet op til 11.

De åbnede hårdt ud med ”Talk To Me”, hvor mosh-pitten og fællessangen var skabt. Koncerten var en tour-de-forcé i ”I don’t give a f*ck-attitude”. Patton Oswald look-a- like (El-P) fik flere gange i gennem koncerten fortalt os om, hvordan vi ikke skal lade folk få os ned med nakken. Om end det var historien om deres strabadser som band, eller om det var deres støtte til britiske Labour Party, så var det tydeligt, at frihed og glæde stod denne hip-hop duo nær.

Læs også  St. Vincent - MASSEDUCTION

Hvor koncerten havde fanget folket helt ned til de bagerste rækker – hvor især ”Blockbuster Night pt. 1” er værd at nævne – så måtte den enorme energi få sig et lille dyk, da vejrguderne (igen) åbnede sluserne og oversvømme Ådalen. De hardcore fans tog det som intet og fortsatte med at danse i mudderet, moshe med hinanden og sågar lave et par crowd-surfs.

Hvor er det da også rart, at man er til koncerter, og bandet, man overværer, faktisk gider at være på scenen. Mange bands i den internationale kaliber ”nøjes” med at sige ”What’s up Denmark”, hvor end i Danmark, de er (hvis ikke de fejler og kalder Danmark for Copenhagen, men det er vidt et helt andet emne). Det er derfor rart at være til en koncert, hvor kunstneren har taget sig tid til at vide, i hvilken by de spiller (Orhus som de udtalte det), og at den sågar går under navnet ”The city of smiles”. Tak for at gøre en ekstra indsats!

Læs også  King Krule - The OOZ

Bandet Primus havde før Run The Jewels koncerten insinueret, at de havde røget nogle joints før koncerten. Det virkede vist til at være rigtig, eftersom noget af de første, Run The Jewels fik fortalt os, var, at hvis der er weed i nærheden af dem, så forsvinder det. Plain and simple.

Læs også  St. Vincent - MASSEDUCTION

Koncerten startede ud som den fest, rygtet havde skabt omkring Run The Jewels. Havde det ikke været for de (irreterende) vejrguder, der skyllede halvdelen af pladsen væk, så var der sikkert en top karakter i vente. Det var stadig en koncert, de fleste vil huske. Om ikke for den energiske koncert, så i hvert fald for de hårde trap beats, der er musikken bag Run The Jewels.

Anmeldelse