Foto: PR

Samme dag som festivalens billetsalg sættes i gang, har Roskilde Festival nu offentliggjort 11 nye navne, heriblandt Gorillaz, David Byrne, Fleet Foxes, Stormzy med flere.

I slutningen af oktober offentliggjorde Roskilde Festival de første 10 navne til næste års festival, som blandt andet tæller Bruno Mars, Mogwai, Vince Staples og så C. V. Jørgensen, som for alvor får sig en festival-revival næste år.

Læs også  Grand Analog går sammen med Posdnuos om oldschool hiphop-single

Nu er de ude med 11 navne til, og hele listen kan du se her:

GORILLAZ (INT)
DAVID BYRNE (US)
FIRST AID KIT (SE)
FLEET FOXES (US)
STORMZY (UK)
CHELSEA WOLFE (US)
CLUTCH (US)
KAKKMADDAFAKKA (NO)
OMNI (US)
SCOUR (US)
SLAVES (UK)

Roskilde Festivals programchef Anders Wahrén udtaler:

“Gorillaz og David Byrne indkapsler nærmest Roskilde Festivals musikprofil. De er begge hamrende nysgerrige og grænsesøgende, og de har konstant et blik for nye musikalske og kulturelle udforskninger. Derfor er det fantastisk at kunne skrive dem på samme plakat og samtidig pejle videre ud over det musikalske landskab med højaktuelle navne som First Aid Kit og Stormzy.”

Vi kan næsten ikke vente til det bliver sommer og festivaltid, men mens vi gør, vil vi blandt andet høre Gorillaz på repeat:

Læs også  Tama Impala er ude med tre B-sides til deres succesfulde 2015-album Currents