Foto: Steffen Jørgensen

Roskilde Festival har netop offentliggjort årets spilleplan, og tilføjet en række nye kunstnere til programmet. 

Roskilde Festival har netop tilføjet fem nye navne til line-uppet, og fuldender dermed årets program. I samme omgang har de også offentliggjort spilleplanen, som kan findes lige her. Med offentliggørelsen af spilleplanen, kan festivalgængerne nu begynde at planlægge deres færd gennem de 179 koncerter, som vil finde sted på festivalen.

Læs også  Weekendens essentielle udgivelser // Uge 41

De fem navne der er tilføjet er Nas, Freddie Gibbs, Young M.A, Cult of Luna og Trap Them. Omkring offentliggørelsen fortæller Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén, følgende:

“Det er vores vigtigste arbejdsdokument, som vi nu har sendt i printeren. Spilleplanen er vores bedste bud på at balancere de store fællesskabsoplevelser på Orange Scene og Arena med de tætte og intime shows på mindre scener som Gloria og Pavilion. Det er den, der skal angive stierne i programmet, når man vil forsøge at trave igennem det utal af genrer og tendenser, som findes blandt de 179 koncerter på årets Roskilde Festival.”

Roskilde Festival 2017 finder sted fra lørdag 24. juni til lørdag 1. juli 2017.