Foto: PR

Roskilde Festival kunne tidligere i dag præsentere en helt ny scene for festivalgæsterne, og denne gang er den at finde ud blandt teltene på campingområdet. 

Tidligere i dag afslørede Roskilde Festival, at de til sommer kan præsentere deres boende gæster for en helt ny scene med navnet East. Som scenens navn nok afslører, så vil den være at finde i campingområde Øst, og den vil i opvarmningsdagene være omdrejningspunkt for fest og fællesskab. Scenen skal være med til at fordele de musikalske oplevelser på campingpladsen, der i de sidste par år har været mest i det vestlige campingområde med scenerne Streetscenen, Rising og senest også Countdown-scenen. East scenen vil blive bygget som en åbenplatform, hvor gæsterne og de optrædende kan smelte sammen i en stor fest. Roskildes programchef, Andres Wahrén, fortæller følgende:

Læs også  FORPREMIERE: Dan Lissvik klar med remix af Gundelachs fængende ”Garden”

“Ligesom vi gerne vil bruge vores scener og områder til at præsentere musik og kunst, som folk ikke kender i forvejen, vil vi med East gerne give en platform til nogle af de unge arrangører, som gør et fantastisk arbejde for musikken. Vi kan give dem en mulighed for at prøve kræfter med noget andet, og på den måde kan vi være med til at støtte op om fødekæden af ikke bare musikere og kunstnere, men også arrangører.”

Sammen med scenens offentliggørelse kunne Roskilde Festival også afsløre programmet. Alt musikken på scenen leveres af syv forskellige crew, klubber og musikkollektiver. Scenen skal også være en platform for vækslags-kunstnerne til at kunne præsentere deres musik for et bredere publikum. De første på scenen bliver Eloq og Emil Lange, der lørdag eftermiddag indtager scenen, med en række besøg af både danske og udenlandske DJ’s. Søndag starter Daily Dak ud med at fylde eftermiddagen med psytrance, og efterfølgende kommer Droz Daily Steezins og præsenterer en række stærke profiler fra grime- og hiphop-undergrunden. Mandag kommer Worldy & Turning Tables for at tage publikum med på en global vinylrejse til lande som Kenya, Brasilien og Indien. Mandag aften skabes der øgte klubstemning, når Jolene og Manna & Fyraftensboogie indtager East. Scenens sidste dag – tirsdag-  indledes af det grænsesøgende spillested TAPE fra Aarhus, og programmet afsluttes med technofest når Phono Festival i samarbejde med Apeiron Crew indtager scenen. Alle detaljer om den nye East scene og programmet kan findes på Roskilde Festivals hjemmeside.

Læs også  Philadelphia-baserede Carroll udgiver fløjlsblød og sexet ny single "Velvet"