Foto: Pil Christoffersen/Roskilde Festival

Vi går i en artikelserie bag om Roskilde Festival sammen med Sustainability Manager Mikkel Sander for at blive klogere på festivalens store arbejde med miljømæssig bæredygtighed. Serien er delt op i tre, og tredje, (og sidste) del handler blandt andet om de største udfordringer i festivalens arbejde med bæredygtighed, de mest interessante tendenser på området og Mikkel Sanders råd til dig, der selv ønsker at at sætte et mindre aftryk på kloden – hvad enten du er festivalgæst eller festivalarrangør.

Når omkring 130.000 festglade mennesker hver sommer flytter ind på en vis højtelsket dyrskueplads i Roskilde, udgør de for en uge indbyggerne i, hvad der forvandles til Danmarks fjerdestørste by målt på indbyggertal. Som hos ledelsen i enhver anden by er der et hav af drift og organisering at tage sig af, når man ønsker sine indbyggere det bedste, og det er nok de færreste, der overhovedet tør tænke på, hvor stort et arbejde, der må ligge bag at få stablet Nordeuropas største musik- og kulturfestival på benene.

Vi har taget en snak med en af de personer, der hver dag arbejder med at gøre en teltplads på Roskilde Festival til en af de mest attraktive adresser i Danmark. Mikkel Sander er festivalens Sustainability Manager, for lige så vel som at musikken selvfølgelig udgør en helt central del af festivalens eksistens, så har bæredygtighed også en helt speciel plads i organisationens hjerte. Ja faktisk har musikprogrammet kun ét år mere på bagen end bæredygtigheden. Allerede året efter, at Roskilde Festival i 1971 løb af stablen første gang, besluttede organisationen at gå non-profit, således at festivalen hvert år kan donere deres overskud til humanitære, kulturelle og velgørende formål.

Det er nok ikke gået mange Roskilde-gængere forbi, at festivalen, udover at støtte social bæredygtighed, også gør en dyd ud af at tænke den miljømæssige bæredygtighed ind i planlægningen af det gigantiske event. Blandt andet har festivalen udviklet en fireårig strategi, der især fokuserer på at intensivere miljøindsatsen, hvad angår affald, mad og drikke.

I første del af artikelserien var det affaldshåndteringen og oprydningen efter de over 100.000 gæster, der var i fokus. I anden del af serien dykkede vi ned i festivalens arbejde med økologi, og nu er tiden kommet til et generelt kig på spændende tendenser, de største udfordringer, og gode råd.

Læs også  AyOwA - Roskilde Festival 2017

Tidens bæredygtige tendenser og fortsatte udfordringer

Udover at det er blevet attraktivt at tænke økologisk, er madspild også et område, der fylder mere og mere i snakken om bæredygtighed inden for mad og drikke. Roskilde Festival har siden 2014 samarbejdet med foreningen Det Runde Bord om at udnytte festivalens mange tons overskudsmad, som foreningen så sørger for at afhente, tilberede og distribuere til socialt udsatte.

Og man fristes næsten til at sige, at både det at tænke økologisk og prøve at mindske vores store madspild er en vaskeægte ‘trend’ for tiden – ikke kun på Roskilde Festival, men helt generelt. Men hvad bliver mon den næste bæredygtige tendens, som folk rent faktisk synes er fedt at gå op i?

Jeg tror faktisk, at det der med affald kommer til at være mere i fokus. Selvom der er mange deltagere, som siger: vi vil have lov til at svine i denne her uge, så er der også mange, specielt blandt pigerne, der går i den anden retning og siger: vi synes faktisk, det her er for meget. De vil gerne have det sådan, at man skal kunne feste, og man skal kunne give den gas og svine, men man skal også kunne leve i det dagen efter. Og så er der også et øget fokus på det store ressourcespild. Vi trækker på jordens ressourcer, som jo ikke er uendelige, og det er der flere og flere, der bliver opmærksomme på,” forudser Mikkel Sander.

Trods udsigten til, at vi forhåbentligt i højere grad kommer til at tænke mere over alt det affald, vi er så gode til at efterlade os, så er der stadig nogle udfordringer at kæmpe med, både hvad angår affaldsindsatsen og ikke mindst økologiomlægningen.

Vi har jo et mål om at reducere vores affaldsmængder, og hvis det ikke lykkes at få vores gæster med på den, så kommer vi ikke i mål. Det er ikke noget, vi kan gøre alene.
Og så er der især en udfordring på økologisiden, som er, at økologisk spiritus ikke er særligt udbredt. Det er meget få mærker, som er store nok til at kunne levere til en Roskilde Festival, og det samme angår sodavand,” fortæller Mikkel Sander, som til gengæld har haft større held på ølfronten. Her har festivalen indgået et samarbejde med Tuborg Rå, selvom det også har været en stor udfordring at få Carlsberg overbevist om, at de skulle lancere en økologisk øl, forklarer han. Og så er der lige dét med festivalens største miljøudfordring: det efterladte campingudstyr.

Læs også  #RF17: Vores anmeldelser fra opvarmningsdagene

Det er en udfordring at finde nogle produkter, som holder. En af problemerne i dag er også, at tingene er så dårlig kvalitet, at de går i stykker. Og så er det jo klart, at folk ikke gider tage det med hjem. Når man kan købe et telt og et liggeunderlag, en sovepose og en campingstol til 278 kroner i et dansk byggemarked, så er det dårlig kvalitet, og de vilkår, som man har budt de mennesker, der har produceret de her ting, har sandsynligvis også været sindssygt ringe. Så det synes jeg nærmest ikke er moralsk forsvarligt. Og det er helt sikkert en udfordring. Hvis man købte et telt, der var lidt bedre, så ville det også holde, og man ville måske have lyst til at tage det med hjem igen.

Tips og tricks til festivalgængeren og den kommende eventarrangør

Så er du en festivalgæst, som egentligt gerne vil hjælpe Mikkel Sander og Roskilde Festival med deres bæredygtige visioner, men ikke helt ved, hvordan, så er budskabet nu klart:

Så skal man tage sine ting med hjem. Det er meget nemt. Altså hvis man tager sit telt, sin sovepose, sit liggeunderlag og sin campingstol med hjem og genbruger det igen året efter, så har man gjort miljøet en kæmpe tjeneste. Så kan man vælge at spise lidt mindre kød, hvis man har lyst til det, og lade være med at blive kørt ned til festivalen af forældrene i bilen, men tage offentlig transport i stedet for. Men jeg vil sige: tag tingene med hjem, så har du hjulpet rigtig meget.

Arbejder du selv med events, eller drømmer om at gøre det, og ønsker du som Roskilde Festival og Mikkel Sander at tænke bæredygtighed ind som et helt grundlæggende fundament for driften af eventet, så har Mikkel nogle bud på, hvilke egenskaber, der er gode at besidde.

Læs også  School of X - Roskilde Festival 2017

Man skal selvfølgelig have en interesse for miljøområdet og brænde for, at her er en sag, som kræver, at vi gør tingene anderledes i fremtiden. Og det handler ikke kun om at være på festival, men om hvad vi gør i vores hverdag og i virksomhederne og i det offentlige. Og så skal man, tror jeg, prøve at få lidt praktisk erfaring med det. Vær ude og vær med til at opleve de forskellige miljøindsatser, der er. Om man vælger at arbejde med økologi og have kontakt med madboder, eller om man vil være med i vores affaldsteam, eller hvad det kan være. Men på en eller anden måde gå ud og se, hvad det er for nogle problemstillinger, der er derude. Og så er det enormt vigtigt at arbejde faktabaseret og sige: det er hér problemstillingerne er, så det ikke ender op med bare at være symbolhandlinger og gode PR-historier.

Selv har Mikkel Sander fået meget ud af sit arbejde som Sustainability Manager på Roskilde Festival, og der er især ét område, han er særligt stolt over at have arbejdet på.

Jeg er rigtig stolt af vores økologiomlægning. Det har været en rigtig spændende rejse at være igennem, og jeg er faktisk overrasket over, at det er gået så relativt nemt. Vi har nået vores målsætning hvert år. Og så tror jeg bare, at jeg har lyst til at sige, at jeg er skidestolt af alle de frivillige, som gør et kæmpe stykke arbejde. Det er nogle mennesker, som brænder for miljøsagen, og som har lyst til at bidrage til at lave en festival, som sætter et mindre miljøaftryk. Så kan det godt være, at det er mig, der bliver interviewet, men det er altså dem, der gør meget af arbejdet. Og jeg er enormt glad for, og stolt af, at samarbejde med sådan nogle mennesker, som virkelig giver den gas, når det gælder. Det er fedt.