Foto: Kristin Slotterøy

Følelsen af, at man har fundet et lettere urørt område, der viser sig at være springfyldt med potentiale, er en følelse, der overskygger meget andet. Sådan havde jeg det, da jeg mødte norske og Roskilde-aktuelle Pom Poko på en tur i England under festivalen The Great Escape – hvor de i iøvrigt spillede tre gange på tre dage.

Turen til The Great Escape var en våd fornøjelse, hvor færden fra venue til venue var en kamp i sig selv. Sjovt nok, da jeg skal mødes med Pom Poko, står solen frem i al sin pragt og en halv time inden vores aftale, bliver jeg ringet op og spurgt, om vi ikke kan rykke interviewet fra deres hotel-lobby til strandpromenaden – stedet hvor jeg ender med at falde dybere ind i deres univers og lærer dem bedre at kende.

De fire medlemmer Ragnhild (vokal), Martin (guitar), Jonas (bass) og Ola (trommer) sidder og spiser en omgang usaltede fish’n’chips. Deres norske stemmer byder mig velkommen, og vi aftaler at tage interviewet på vores modersmål. Det giver mig et mere autentisk billede af de fire venner fra det nordlige Norge.

Da jeg møder dem, har de spillet én ud af deres tre koncerter, og jeg er nysgerrig på, hvordan det er gået.

Super cool! Det er sygt, at der kommer så mange mennsker – vi kender jo ingen her! Nogen i England har skrevet om musikken, så nogen har jo hørt det. Vi er bare stadig overraskede over, at der kommer mennesker i Oslo, så det er vildt nok at være i Brighton og så have et publikum.

Læs også  Opsamling: 2017's foreløbige koncertanmeldelser

Turen til Brighton er den første uden for Norge, hvor Ragnhild, Martin og Ola til daglig læser til jazz musikere. Jonas går på medicinstudiet og har lagt eksamenslæsningen på hylden for at være afsted på tour.

Der er ikke super mange, der kender os i Norge. Men flere end tidligere, i hvert fald. Norge er ganske lille, så hvis man drager til udlandet for at spille, synes nordmændende, at det er mega fedt. Størstedelen af vores fans er folk fra Jonas’ skole.” – smiler de.

Det er tydeligt at mærke, at jeg her har at gøre med en gruppe unge mennesker, der længe har været venner og kender hinanden ind til benet.

Vi har gået i folkeskole sammen. Det er ret hyggeligt at spille sammen som band, nu hvor vi længe har hængt som venner – vi har et meget afslappet forhold til hinanden, hvilket også gør processen om at lave musik meget nemmere. Vi stoler på hinanden.

“Pom Poko picasso pop!” på Pom Pokos præmisser

Musikken er svær at beskrive, og vi bliver enige om, at den skal tale for sig selv, men alligevel beder jeg dem putte nogle ord på.

Art rock og post punk, men det er også pop musik, hvor den quircky guitar er lidt artsy med catchy melodier – Pom Poko picasso pop!” – “Det er bedst, at folk kommer til koncerterne, så de selv kan høre musikken. Vi har inkorporeret elementer fra jazz verden og prøver at kombinere ting vi godt kan lide. Afrikansk pop-musik er et eksempel vi bruger ting fra.

Læs også  Opsamling: 2017's foreløbige koncertanmeldelser

Den kunsteriske integritet er i højsædet, og når man hører musikken, afspejles der inspirationer fra nær og fjern. Noget, der også kan ses på publikummet, når bandet spiller koncerter.

Det er sjovt, at de folk, der kan lide musikken, ikke er en særlig homogen gruppe. Da vi spillede i går stod der en 50-årig gammel mand og en ung dame ved siden af hinanden. Det er ret cool, at vi ikke skal være et testosteron rock-band. Vi kan godt lide, at der ikke er nogen bestemte genre og fordomme.

Til deres debutkoncert spillede de til et event på et jazz-spillested. Showet kunne have gået bedre, men efterfølgende besluttede de sig alligevel for at indspille en demo. De står selv for at lave al musikken – en proces der er meget let tilgængelig.

Vi skriver altid sangene sammen og det kommer ganske naturligt. I starten improviserede vi meget med teksten. Vi starter med at lave melodien, og derefter sætter vi tekst på, der passer til. Vi har ikke den store agenda om, hvad musikken skal handle om – det skal være fedt og have en stemning – teksten er en forlængelse.

Målet er at kunne leve af musikken og meget materiale ligger klar til at blive udgivet, men det der med at finde de rette samarbejdspartnere er ikke altid let, når man vil gøre tingene på sin helt egen måde.

Det er os, der spiller, så et pladeselskab skal ikke komme og ændre i musikken. Vi har mange meninger om, hvordan vi skal gøre det – hvis der kommer flere og har andre holdninger, kan vi ikke samarbejde. At de ser et potentiale er ikke nok, de skal kunne tage musikken, som den er nu – vi har lavet alt selv og er meget selvstændige – det vigtigste er jo, at vi selv kan lide musikken, så det skal vi fortsætte med. Det er jo derfor vi laver den!

Læs også  Opsamling: 2017's foreløbige koncertanmeldelser

Men på trods af den nuværende selvstændighed er der vind i sejlene, hvor bandet har en travl sommer foran sig. Blandt andet Roskilde Festival ligger for døren og selv udtrykker de, at det er “lidt mærkeligt allerede at have nået et så stort mål som Roskilde”, men både de og jeg håber på, at det kun er begyndelsen: “Norge er fedt, men der er mange andre fede steder i verdenen!

Pom Poko er en sjov størrelse, for på den ene side vil jeg tillade mig at kalde dem et niche-band, men så på den anden side, stemmer den beskrivelse overhovedet ikke overens. Jeg tror, pointen er, at deres originalitet er det, der gør dem til noget særligt. Charmen er der heller ikke sparet på, og jeg er meget spændt på at følge disse fire kompetente mennesker og deres vej til karriere i musiklandskabet. Jeg kan kun forestille mig, at det bliver en spændende rejse.

Pom Poko spiller på Roskilde Festival mandag den 26. juni kl 20:00 på Rising.