Foto: Nick McKinlay

Fremadstormende Julia Jacklin, som du kan opleve på dette års Roskilde Festival, er klar med en ny single og musikvideo.

I 2016 udgav australske Julia Jacklin debutalbummet Don’t Let The Kids Win. Hun har turneret i både Europa, Australien og Nordamerika ad flere omgange, hvilket indtil videre har bragt hende til Danmark to gange. Først til en intim solokoncert på Østerbro og senest i februar i KoncertKirken (læs vores anmeldelse her). Nu kan du snart opleve den fremadstormende kunstner på Roskilde Festival.

Som optakt til sommerens tætpakkede festivalkoncerter har hun i dag udgivet en ny single, den ømme og langsomt opbyggende slowburner “Eastwick”, som i dag udkommer med en tilhørende musikvideo. Videoen er instrueret af Jacklin selv, og du kan se den lige her:

Læs også  3 nye navne til p6 Beat Rocker Koncerthuset 2018