15 nov Romy og Fred again.. finder healing på klubben
Foto: PR
De to kunstnere teamer op på klubnummeret “Strong”, der har en særlig historie.
I sommers har Romy spillet “Strong” til en række festivaller og koncerter, og nu er nummeret endelige landet digitalt. Det er Romys andet udspil og hendes andet samarbejde med den britiske DJ og producer Fred again.. Kemien fungerer mellem de to, der har skabt en følsom perle til klubben. Nummeret har en særlig historie, som Romy fortæller her:
– “Strong” kom fra et øjeblik i mit liv, hvor jeg bearbejdede tidligere sorg. Mens jeg skrev teksterne, tænkte jeg på min fætter Luis. Vi har begge den fælles oplevelse, at vores mødre gik bort, da vi var unge. Jeg genkender i ham den samme egenskab, som jeg har, at prøve at holde følelserne nede og tage et modigt ansigt på. Sangen var en måde at connecte med disse følelser, tilbyde støtte og i sidste ende finde en følelse af frigørelse i musikkens eufori. Luis er med mig på singlecoveret og i musikvideoen, der er virkelig speciel.
Romy og Fred again.. beskriver selv “Strong”, som følsom musik man kan danse til. Romy skrev da også sangen som en ode til klubberne og den healende energi, de har på hende.