Foto: School of X // Nikoline Skaarup

For syvende gang inviterede VEGA publikum og branchefolk ind til det populære showcase-arrangement VEGAs Udvalgte, hvor i alt seks spritnye danske navne fik muligheden for at vise, at de har potentiale til at præge lyden af 2017 og frem. Absolut ingen navne floppede, men kun to fortryllede.

Stemningen var god og humøret højt, da publikum stille og roligt sivede ind i Lille VEGAs altid varme rammer. Det var tydeligt, at folk var kommet for at hygge sig i godt selskab mere end for at kæmpe om pladsen på de forreste rækker. Men med aftenens setup, hvor koncerterne foregik skiftevist på Lille VEGA og i VEGA Lounge, var det heller ikke taktisk klogt at stille sig forrest til den ene koncert, for da endte man højst sandsynligt bagerst til den næste. Det var forståeligt, at VEGA havde valgt at veksle mellem scenerne, så ventetiden mellem de seks acts var kortere, men koncerterne i den mindre lounge led til tider under denne beslutning, da det udsolgte Lille VEGA-crowd knapt kunne være deroppe. Særligt kritisk blev det især, når der skulle fragtes fire fadøl ad gangen henover hovederne på det trange publikum, der koncentrede sig mere om ikke få et ølbad end om, hvad der skete på scenen. Nå det så er sagt, så var det alt i alt en vellykket aften med det vi holder så meget af: ny musik og spirende talent.

Første navn på programmet var duoen Slowes, bestående af forsanger Jack Kilburn og trommeslager Anders Hamann, som spillede på Lille VEGA. I aftenens anledning havde duoen dog en ekstra mand med på synths og alskens elektronik. Gruppen bliver af VEGA selv beskrevet som ‘organisk popinfusion af drømmende chill wave’, og aftenens set var virkelig også chillet. Det var lækkert fordi, hey! det er da lækkert at chille, men i alt sin chillness betød det også, at gruppen med Kilburn i front aldrig nåede helt udover scenekanten. Ikke desto mindre havde Slowes en stærk flok trofaste fans på forreste række, der gav los på dansen og sang flittigt med på blandt andet samtlige ord i teksten til “I Need You”, som også er et virkelig fedt nummer. Kilburns karakteristiske, lettere nasale, vokal fejlede absolut ingen ting, og Slowes er bestemt et godt bud på et navn, vi kommer til at høre mere til i fremtiden. At der lige skal arbejdes på, hvordan live showet bliver lidt mere vedrørende, som jeg personligt savnede, er der heldigvis god tid til, og jeg vil glæde mig rigtig meget til at sætte Slowes på anlægget en varm, doven sommerdag, når vi en dag når dertil.

Læs også  Fra Nordvest til Abbey Road: Bag om tilblivelsen af Gloria - debutalbummet fra SILQUE

Efter at Slowes havde takket af, begyndte folkevandringen op ad trapperne til scenen i loungen, hvor næste act Nanna.B skulle på. Jeg havde stået forrest til Slowes og endte så langt bagud, jeg overhovedet kunne. Det betød desværre, at det eneste, jeg kunne se af koncerten, var de sort/hvide billeder, der rullede bag Nanna Bjerregaard aka Nanna.B, som repræsenterede en mere amerikansk-klingende og R’n’B-inspireret del af aftenens pop-program. Det vil være uretfærdigt af mig at nævne et ord om udstråling på scenen, da jeg simpelthen ikke kunne se hende, men at dømme ud fra lyden, var det en ret cool og sikker sangerinde, der skulle holde gang i publikum. Nanna.B havde en fin vokal, og jeg var ikke et sekund i tvivl om, hvorvidt den kunne bære opgaven, men jeg blev aldrig rigtigt fanget af koncerten, der hurtigt forekom en anelse ensformig. Jeg er enig med VEGA i, at der er potentiale hos Nanna.B, men denne aften nåede det desværre ikke ned til de bagerste rækker. Jeg vil holde et vågent øje med sangerinden, som jeg alt i alt synes har noget at byde, og så må jeg tage revanche en anden gang.

School of X, som var andet navn på Lille VEGA-scenen, var aftenens absolut største optur for mit vedkommende. School of X er soloprojektet fra Mø-trommeslageren Rasmus Littauer, og selvom der rent fysisk ikke er spor langt fra trommesættet til mikrofonen, så kan afstanden mellem rollen som trommeslager og rollen som forsanger og frontfigur synes uendelig. Littauer viste dog denne aften, at han er kommet for at blive som School of X – det håber jeg i hvert fald, at han gør – for han gav en helt igennem helstøbt koncertoplevelse af den slags, hvor jeg blev både overrasket og ærgerlig, da han annoncerede sit sidste nummer. Gruppen, der langsomt kom til syne bag en solid mur af røg, lagde hårdt ud med en støjende intro, hvor en saxofon blev luftet, heldigvis for fortsat at indgå i instrumentaliseringen. Herefter skiftede lyden karakter til det blide, drømmende og rastløse univers, vi er blevet præsenteret for på numrene “Las Vegas” og Sade-coveret “By Your Side”. Littauer var helt klar til rollen som frontmand og hans egen rastløshed på scenen passede forrygende til rastløsheden i musikken. Selvom jeg umiddelbart tænker på navne som Cocteau Twins og Beach House, hver gang jeg hører betegnelsen dreampop, som School of X blandt andet er beskrevet som, så vandt Littauer, efter min mening, bestemt også på originalitet i sit repertoire, som jeg bare glæder mig til bliver meget, meget større i fremtiden.

Fuldstændig høj på glæden ved at vide, at jeg lige meget hvad ville gå fra VEGA med minimum én kæmpe optur, bevægede jeg mig igen op ad trapperne til loungen. Og igen var pladsen og udsynet ringe. Det var aftenens hiphop-indslag Emil Kruse, der skulle på scenen, og det gjorde han med en super energi på numre fra sidste års roste EP Slumromantiker. Publikum var tydeligt glade for Kruse, der skabte en fest og vækkede folk fra den drømmende dvale, som School of X ellers havde lagt os alle i. Kruse var tydeligt vant til at stå på scenen (som tidligere medlem af hiphop-gruppen Sleng), og med de stærke beats, fængende omkvæd og gode flow, som Kruse overbevisende leverede, var det svært at stå stille. Kruse var et friskt pust til det lange arrangement, og trods den snævre plads, tror jeg de fleste har haft en god oplevelse med aftenens fjerde indslag.

Læs også  Interview med Debs Wild: Kvinden der opdagede Coldplay

Sammen med School of X var IRAH dog aftenens største optur for mit vedkommende. IRAH var det navn, jeg kendte bedst i forvejen, så jeg var forberedt på den ekstreme musikalske kunnen, som trioen har gjort sig bemærket på med numre som “Fast Travelling” og “Into Dimensions”. Der var tynget betydeligt ud i publikum, da IRAH gik på scenen og nede bagved, hvor jeg befandt mig, snakkede folk ret højlydt. Men IRAH var muligvis også et af de navne, der kunne splitte holdningerne på en aften som denne. Deres eksperimenterende, alternative og drømmende popunivers fanger nok ikke alle, hvilket snakken bagved også vidnede om. Til gengæld følte jeg mig ret sikker på, at de, der valgte at lytte, var oprigtigt overvældede og begejstrede. Selvom IRAH kun er tre personer, nåede de med en massiv mur af lyd langt udover scenekanten, hvilket i høj grad havde noget at gøre med sangerinde Stine Grøns imponerende vokalpræstation. Stine Grøn mindede mig om det vigtige, og tit oversete faktum, at stemmen er et instrument på lige fod med både trommerne og synthesizeren, og Grøn mestrede sit instrument til ligeså høj perfektion, som resten af trioen gjorde det. IRAH har en imponerende og original lyd, som nok ikke fanger alle, men som decideret fortryller dem, den tiltaler.

Læs også  NORDISKE HITS // Uge 41

Aftenens sidste navn, David44, befandt sig i en atter helt anden ende af pop-spektret. Sangeren lod til at have det mest tændte publikum og fik klart flest skrig og pift med sig. Han formåede at skabe en perfekt afslutningsfest med sin fængende, rene og catchy pop, der rider på bølgen af dansk baby-making-music ala Scarlet Pleasure og Julias Moon. Jeg synes ikke, at David44 var aftenens mest originale act, men hvis noget fungerer godt, så skal man jo absolut heller ikke afholde sig fra at bibeholde det, og David44 er virkelig et interessant navn af høj kvalitet på den danske synthpop-scene. Med numre som blandt andet singlerne “Talk” og “Run” satte David44 ild i dansegulvet under de flestes fødder, og den tydeligt taknemmelige og overvældede sanger var et super navn at slutte en god aften af med.

VEGAs Udvalgte 2017 fandt sted fredag den 27. januar. Hvsi du er mere interesseret i nogle af aftenens navne, kan du læse, hvilke tre numre Slowes og School of X hører på repeat her, og blive klogere på Nanna.B i Ugens Upcoming her.