Foto: PR

Fredag på Reeperbahn var et patchwork af vidt forskelligartet lyd, og i løbet af aftenen nåede vi blandt andet at høre folk, elektropop og punkrock 

Det er en udfordring at befinde sig på gaden Reeperbahn. Vi har været i området i tre dage, og alligevel får vi konstant øje på ting, vi helt sikkert aldrig har set før. En bar med Drinks 2 Go. En overproppet reklamesøjle, hiphop på Bach. Da vi bevæger os mod Molotow, der endnu en aften byder på lidt af det hele, passerer vi et tysk rockband, der giver koncert på Beatles Platz 1. Der er fredag i luften, og musikken er i aften at finde op og ned ad gader og stræder, indenfor og udenfor, gaden boomer med livemusik og Shakira og Sean Paul flyder ud af højtalerne på de nærliggende diskoteker.

Sigurvin Sigurdsson kl. 19.30 på Molotow Karatekeller 

Molotow’s baggård. Der er masser af plads i aften. Vi tager det roligt, tager billeder, får øje på pressefolk fra hele verden, der muligvis er her for at se samme show som os.
I spillestedets Karatekeller går Aalborgbaserede Sigurvin Sigurdsson på klokken 19.30, og vi priser os lykkelige for at have været her i god tid, for scenen er pakket. Rummet er aflangt, småt, ledninger flyder ud over scenen, og det otte mand store band leverer solid folk- og countryrock, der i den grad begejstrer de mange fremmødte. Her spilles både på akustisk og elektrisk guitar, kontrabas, mandolin og banjo, og dette viser sig at være en koncert, man virkelig ikke kan få sig selv til at stå stille til. Sigurdsson & co. får skabt en lækkerbidsken af lyd i Molotow’s undergrund.
Efter koncerten befinder vi os endnu en gang i baggården, det er blevet tid til mad, og i gårdens hjørne sælges heldigvis burgere. Vi placerer bestillingen, da pigen i boden spørger “What’s your favourite animal or VIP with a U?” Fem minutter senere er der burgere klar til både Usher, Vampire og Xzibit.

Læs også  Ugens Upcoming: Fieh

Vi bevæger os tilbage mod Reeberbahns midte. Det er stadig tidligt på aftenen, men folk heromkring er helt klart gået i fredags-mode, for der er seriøst gang i den overalt omkring os, og det siger alligevel noget på et sted som dette. Boomblasteren på et nærliggende gadehjørne spiller Rick Astley, og “Never gonna give you up, never gonna let you down” forfølger os hele vejen ned til N-Joy Reeperbus, hvor vi ser vores næste koncert.

Yungblud kl. 20.30 på N-Joy Reeperbus

Den engelske og kun 19-årige sanger og sangskriver Dominic Harrison repræsenterer i aften Yungblud på Reeperbahn, og hans koncert er et lækkert bidrag til Reeperbahns fredags-atmosfære. Harrisons musik drypper af teenage-rebellion, hans stemme er fed, hans evner på en guitar beundringsværdige, det overordnede udtryk er oprør, og da han spiller “King Charles” lyder der råb og hujen fra det fremmødte publikum.
Det lykkes os at skaffe et bord i midten, og blandt cocktails, madboder og røde og gule lys mindes vi om, at der vist er noget med tyskere og øl. Vi udleveres krus, vi, hvis vi ville, sagtens kunne flytte ind i, når igennem halvdelen, før vi render videre mod næste koncert.

Læs også  Pale Waves udgiver deres fjerde single

Lydmor kl. 23.00 på Sankt Pauli Museum

I Davidstraße 17 ligger Sankt Pauli Museum (Hamburg Haus) og i aften er vi i selskab med den danske Lydmor. Den unge producer og sangskriver er i bar mave og neonfarver, da hun går på scenen og skaber kunst af både lydlig og visuel karakter, og som koncerten udfolder sig, får hun virkelig sit publikum med sig.
I denne gade opdager man hurtigt, at mange af de unge piger står med samme afstand til hinanden. De fleste har hænderne i lommen, mange spejder ud over gaden, på udkig efter mænd med penge og alkohol i blodet. Det er en underlig gade at tænde en smøg på, ufrivilligt når jeg flere gange at rende om et hjørne og se en handel, jeg hellere ville være gået glip af.
Da Lydmors koncert er forbi, bevæger vi os endnu en gang tilbage mod midten af Reeperbahn og overvejer, hvad der nu skal ske. Dét, der sker, er:

Læs også  Kelela - Pumpehuset

Death From Above kl. 01.30 på Molotow 

Molotow. Canadiske Death From Above spiller 01.30, og allerede 00.45 er gården pakket. Sådan sild i en tønde-pakket. Folk vil bare ind. Mange er pressefolk, de tager det roligt, nipper til et glas og væbner sig med tålmod, men hold nu op, hvor er der også bare mennesker, der har hamret igennem i dag. Stemningen er høj, og da vi endelig lades indenfor, bliver den højere.
Punk/rock-duoen fyrer den af på scenen. Bassen er distortet, bassisten render rundt som i rocktrance for sit publikum, trommeslageren formår at håndtere de vildeste rytmer, mens han skråler i mikrofonen, og snart er stedet foran scenen ikke dér, man nødvendigvis skal stå. Folk går amok, danser, hujer, råber, headbanger. Selv efter en lang dag er det en umulighed at gå død på et sted som dette. Længe leve Reeperbahn.