Foto: Toy // PR

Fra den 18. – 19. august løber RECession Festival af stablen på de aarhusianske spillesteder Radar og Voxhall. De første tre navne er netop blevet offentliggjort til sommerens program. 

Den aarhusianske festival RECession har netop offentliggjort både dato og de tre første artister. Festivalen bliver i afholde på Radar den 18. august, og rykker efterfølgende hen på Voxhall den 19. august. Festivalen hylder musikken for intet mindre end 16. gang, og som sædvanligt præsenteres både danske og internationale upcoming bands, samt nogle spændende hovednavne. Den aarhusianske RECession Festival blev til i 2000, og har siden præsenteret aarhusianerne for mere en 650 navne inden for de mere alternative genrer.

I første omgang kan RECession afsløre tre stærke internationale rocknavne. Det svenske band Dead Vibrations kommer forbi Aarhus med deres shoegaze-rock fyldt med larmende guitar og buldrende trommer. Det engelske band TOY fra Brighton er også med i denne omgang af afsløringer, og rejser hele vejen til Danmark med deres 60’er krautrock. Bandet er blandt andet blevet kåret som “New Band of The Day” af det store engelske magasin The Guardian, og har tidligere turneret med The Vaccines. Det sidste offentliggjorte navn er det finske spacerock band K-X-P, der kommer fra Helsinki med et unikt mix af elektronisk, kraut, støj, pop og techno.

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno