Foto: Simon Zahrtmann
Scene: Avalon
Dato: Onsdag den 28. juni kl. 23.30

Jeg er ked af at sige det, men ja, du skal være rigtig ked af det, hvis du missede onsdag aftens brag af en koncert med Rag’n’Bone Man. And here is why…

Rag’n’Bone Man – Roskilde Festival 2017
5 Anmeldelse
Anmeldelse

Hvor skal jeg næsten begynde. Britiske Rag’n’Bone Man vandt tidligere på året den prestigefulde Brits Critics Choice award, som tidligere er gået til britiske talenter som Adele, Florence + The Machine og James Bay. Onsdag aften beviste Rag’n’Bone Man over for crowden på Avalon, hvorfor han er i kategori med de helt store stjerner.

Det var et virkelig tændt publikum, der var troppet op på den smukke Avalon-scene, og det obligatoriske “Seven Nation Army”-råb satte igang.
Lyset slukkes, publikum jubler, lyset tændes og på scenen står nu Rag’n’Bone Mans band kampklar til at give os alle én på opleveren. Aftenens hovedperson Rory Graham træder ind på scenen og åbner koncerten med “Wolves” fra debutalbummet Human.

Rag’n’Bone Mans stemme er helt eminent, og det herskede der aldrig nogen tvivl om. Ofte frygter jeg dog med sangere som netop Rag’n’Bone Man, der har så vild en stemme, at de lader den være nok til at bære hele koncerten. En god stemme er absolut ikke nok i min optik, og derfor var det befriende at se, hvor stor en rolle, Rag’n’Bone Man lod sit (meget velspillende) band, bestående af keys/synths, guitar, trommer, bas og kor, spille hele koncerten igennem.

Bandet introducerer Graham også tidligt i koncerten til en instrumental introduktion til nummeret “Ego”, som de slår direkte over i. Selvom Rag’n’Bone Mans musik overvejende er soul og r’n’b med elementer fra hiphop og gospel, så har Rory Graham også en baggrund i rap, og det fik vi netop smag på på “Ego” til publikums store begejstring.

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

Now that’s what I call a crowd!” sagde en tydeligt beæret og rørt Rory Graham fra scenen. Og sjældent har jeg oplevet så tændt et publikum. Klap- og jubelsalmerne ville ingen ende tage, og lydniveauet var så højt, at det sagtens kunne have fået en vred Tivoli-nabo eller to til at sende en klage. Det gik selvfølgelig særligt amok under de to megahits “Skin” og “Human”, som også bød på en overvældende omgang fællessang, men det var altså på ingen måde de her to numre, der bar koncerten. Det var hele Rag’n’Bone Mans repertoire fra debutalbummet, hans fremtoning, hans band og deres energi og spilleglæde.

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

Jeg har med andre ord ikke en finger at sætte på koncerten, som for mit vedkommende vil gå over i historien som en af de bedste, jeg har oplevet på Roskilde nogensinde.